Anbefaling: Aflys jul og nytår

Meldingen er helt klar

Offentliggjort Sidst opdateret

"Hellere julen, end et liv".

Så kort og koncist udtrykker Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO, Verdenssundhedsorganisationen, sin bekymring for de kommende højtider, hvor mennesker verden over samles i større forsamlinger.

Baggrunden er den ny coronavariant, omikron, der har vist sig at være mere smitsom end de hidtil kendte. 

- Flere udbrud, et overbelastet sundhedssystem og flere døde, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus om baggrunden til at aflyse forsamlingerne i de lande med mange smittede.

Omikron rammer alle - også de, der er vaccineret og dem, der allerede har været smittet med corona. 

Omikronvarianten har kun været kendt i cirka en måned, men står allerede nu for en stor procentdel af de nysmittede.

Det antages, at antallet af smittede fordobles cirka hver anden dag.

Mandag var antallet af omikron-smittede i Danmark 23.000

Håb forude

WHO mener dog også, at pandemien, der allerede har kostet 5,6 millioner mennesker livet - det faktuelle dødstal menes dog at være en del højere, vil få sit endeligt i løbet af 2022. 

- Vi håber, at corona blev nedjusteret til at være en relativ mild sygdom, der let kan forebygges og behandles, siger Mike Ryan, beredskabschef i WHO.

- Hvis vi kan holde smitten på et minimum, vil det betyde enden for pandemien, siger han videre.

Powered by Labrador CMS