AMOK-ADVARSEL: Torden, hagl og hedebølge
Vejret er helt uforudsigeligt.
Vejret kommer sandsynligvis til at pege i flere forskellige retninger.
I hvert fald advarer DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, om både torden, hagl, skybrud og hedebølge.
– Vi har en ret lumsk vejrsituation lige nu, hvor der både er godt med varme, men også efterhånden godt med fugtighed i atmosfæren. Og det gør, at der kan opstå de her tordenbyger, der kan risikere at give skybrudsituationer, vagthavende meteorolog ved DMI, Lars Henriksen, til Newsbreak.dk.
Den meget varme luft der strømmer op bliver mere fugtig og ustabil, derfor ventes efterhånden flere skyer og stedvise regn- og tordenbyger.
Lige nu har DMI derfor udsendt risikovarsler. (Blå = Risiko for voldsomt vejr. Gul = Voldsomt vejr. Orange = Farligt vejr. Rød = Meget farligt vejr. Lilla = Ekstremt Farligt vejr).
– Jeg tør ikke sige med sikkerhed, hvor der størst mulighed for, at der kommer de her regn- og tordenbyger. Det kan opstå meget lokalt, og der er risiko for det over hele landet, siger Lars Henriksen.
I advarselskategorien blå er der på Fyn, i Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Lolland Falster, Københavns Vestegn, Nordsjælland, København og Amager, København Nord og Greve risiko for tordenbyger, hagl og lokale skybrud.
Det betyder, der lokalt kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.
Varslet er gældende til klokken 00.30.
Kategori 2
Den orange kategori 2 varsel dækker over Sydsjælland, Nordvestsjælland, Midtsjælland, Sydvestsjælland, Stevns, Lejre, Roskilde, Frederikssund, Køge og Solrød.
Her kan der falde mellem 25 og 35 millimeter regn på 30 minutter.
Det varsel gælder til onsdag klokken 12.55.
Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som for eksempel kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.
Hedebølge
De næste tre dage kan også byde på andet; også her bliver der varslet – om hedebølge. I tre dage.
Og hedebølge er ikke at spøge med. Se i galleriet over artiklen, hvem der skal passe ekstra godt på.
Hvis det ikke lige er det, kan det være, du kender nogen, der lige skal have en lille advarsel?
Artiklen fortsætter under videoen
“Tirsdag og onsdag ventes maksimumtemperaturer mellem 25 og 30 grader“, skriver DMI på sin hjemmeside.
Det er altså en reel hedebølge (tre dage i træk over 28 grader), der er risiko for. Området er: Midt- og Vestjylland, Nordvestsjælland, Sydvestsjælland, Nordsjælland, København og Amager, Lejre, Roskilde, København Nord, Frederikssund, Sydvestjylland, Billund, Silkeborg, Lolland, Næstved, Holbæk, Middelfart, Assens, Odense, Nordfyn, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Rødovre, Tønder og Vesthimmerland.