Amnesty: Katastrofe-år for menneskerettigheder

Millioner af mennesker verden over er fanget midt i krig og konflikter, tusindvis er drevet på flugt, og i adskillige lande foregår der krigsforbrydelser og voldsomme overgreb på civile.

Det er et dystert billede af verdenssamfundet, Amnesty International tegner i sin nye årsrapport, der er blevet offentliggjort onsdag.

Organisationen går så langt som at kalde 2014 et »katastrofalt« år for menneskerettighederne.

»2014 var et katastrofalt år for millioner af mennesker, der er fanget i voldelige konflikter. Men den globale respons på de frygtelige overgreb fra både stater og væbnede grupper har været skammeligt ineffektiv. Mens mennesker lider under barbariske angreb og grusomheder, har det internationale samfund ladt dem i stikken,« siger Salil Shetty, der er Amnestys internationale generalsekretær, i en pressemeddelelse.

Amnesty opfordrer på den baggrund til en ændring af vetoretten for de fem permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, Kina, Frankrig, Rusland, USA og Storbritannien, så den droppes i visse tilfælde.

Menneskerettighedsorganisationen mener nemlig, at FNs Sikkerhedsråd har forsømt at gribe ind i konflikterne i Syrien, Gaza, Israel og Ukraine på grund af uenigheder, »som bygger på landenes geopolitiske eller økonomiske interesser«.

Derfor bør de permanente medlemmer fraskrive sig deres vetoret i de tilfælde, hvor FN vurderer, at der sker folkemord eller forbrydelser mod menneskeheden, lyder opfordringen.

»En sådan ændring kan ændre fundamentalt på spillets regler og på de redskaber, vi har til rådighed for at beskytte civile. Ved at fraskrive sig vetoretten i de situationer vil de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet give FN råderum til at gribe ind og beskytte civile, når deres liv er i stor fare. Det vil også sende et stærkt signal til gerningsmændene om, at verdenssamfundet ikke længere vil se passivt til, når der sker forbrydelser af den kaliber,« siger Salil Shetty.

Det er især væbnede grupper som Islamisk Stat (IS) og Boko Haram, Amnesty udtrykker bekymring over.

I 2014 skete der krigsforbrydelser i mindst 18 lande, og i 35 lande stod væbnede grupper bag voldsomme overgreb på civile, lyder det i rapporten.

Amnesty opfordrer derudover verdens ledere til at indføre skrappere regler for brugen af tunge, eksplosive våben som bomber, raketter, granater og missiler i tætbefolkede områder. Disse »notorisk upræcise våben« har i 2014 ført til drab på tusindvis af civile i Syrien, Israel, Gaza og Ukraine, lyder det i årsrapporten.