​Amatørarkæolog finder ærkebiskops personlige segl

Karl Eriksen var ærkebiskop i Lund fra 1325-1334 og havde en finger med i spillet, da kong Christoffer II blev vippet af tronen. Nu er hans personlige segl blevet fundet ved Hærvejen nær Padborg. Men hvordan endte det dér?

Amatørarkæolog Mogens G. Hansen var egentlig på jagt efter spor fra Slaget ved Bov i 1848, da hans metaldetektor gav udslag og afslørede, at jorden gemte på noget. Det var en hverdag i marts, og han var ude og gå med sin ven og detektorkollega Niels Böge Nothdurft i et område nord for Niehus og Hærvejen, syd for Padborg.

Da Mogens G. Hansen så den runde, lidt uanselige metalgenstand, tænkte han først: ”Det er en kæmpe knap!” Men da han vendte den om og gned jorden af, vidste han, at der var andet og mere på spil. Det var et segl eller en såkaldt seglstampe med indskriften: ”SECRETUM KAROL I LUNDENSIS ARCHIEBISCOP”. Seglets motiv var Skt. Laurentius, som blev brændt på en rist som en af kirkens tidlige martyrer og var værnehelgen for Lund domkirke og hele Lund stift.

Hans latinkyndige detektorkollegaer ledte ham på sporet af seglets ejermand, og Museum Sønderjylland og Nationalmuseet bekræftede mistanken: Han havde fundet ærkebiskop i Lunds stift Karl Eriksens segl fra 1300-tallet. Og ikke bare hans embedssegl, men hans personlige segl – datidens svar på en underskrift eller digital signatur.

Nu ligger seglet på Museum Sønderjylland og vil blive erklæret for danefæ på Nationalmuseet. Mogens G. Hansen er stolt af fundet og kalder det for et af højdepunkterne i de fire år, han har gået med metaldetektor.

– Det har jo ikke tilhørt hr. hvem-som-helst. Ærkebiskopper og konger var den tids superstjerner – det bliver næsten ikke bedre. Jeg synes, det er sjovt at finde en genstand, der er 700 år gammel, og så faktisk vide præcis, hvem den har tilhørt, siger den 34-årige amatørarkæolog.

Politisk aktiv ærkebiskop

På Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev er overinspektør Lennart S. Madsen enig i, at det er et helt særligt fund.

– Ærkebiskoppens personlige segl er et eksempel på en af de få gange, hvor vi kan knytte en genstand til ét ganske bestemt og endda historisk kendt menneske og på den måde sætte genstanden og mennesket ind i en sammenhæng. Det er nemmere, når vi kommer længere op i tiden, men når vi er helt tilbage i 1300-tallet, er det ikke ret almindeligt, siger han.

Men hvem var ærkebiskop Karl? Og hvordan endte hans segl uden for Padborg, langt fra Lund?

Hans fulde navn var Karl Eriksen Galen. Han var ud af en adelsfamilie fra Skåne og en kirkens mand, som blev ærkebiskop i Lund stift i 1325. Men han var også politisk aktiv og hjalp Gerhard 3., greve af Holsten og kendt som ”den kullede greve” (”kullet” betyder skaldet), med at få afsat kong Christoffer II. På den måde tog ”den kullede greve” og hans fætter magten over Danmark, og Karl fik Bornholm som belønning.

Picnic i Padborg?

Lennart S. Madsen mener, at der er tre-fire lejligheder inden for forholdsvis kort tid, hvor ærkebiskoppen kan have rejst ad Hærvejen forbi Padborg-området – og dér mistet sit segl.

– I 1325 blev han valgt til ærkebiskop og rejste til Avignon for at blive godkendt af paven. Så han kan have tabt seglet på udrejsen. I sommer og efterår 1326 var han aktiv i Sønderjylland i de afgørende begivenheder, der førte til afsættelsen af Christoffer II og indsættelsen af den kun 11-årige sønderjyske hertug Valdemar som ny konge af Danmark – begivenheder der kom til at spille en afgørende rolle for Sønderjyllands historie langt op i 1800-tallet. Og endelig kan han også have passeret Padborg på et tidspunkt mellem foråret 1328 og efteråret 1329, da han sammen med ”den kullede greve” forsøgte at forhindre, at Christoffer II vendte tilbage som konge, siger han.

Det er ikke usandsynligt, at seglet simpelthen bare er røget ud af ærkebiskoppens lomme under en pause.

– Om han har holdt picnic ved Padborg med udsigt ud over Flensborg, fået en dram og et hvil, og hans pung med seglet i så lige er gledet ud af hans lomme, skal jeg ikke kunne sige, siger Lennart S. Madsen.

Amatørarkæologer gør os klogere

Det var en alvorlig sag at miste sit segl, da det betød, at andre kunne udstede dokumenter og breve i ens navn og på den måde forfalske ens underskrift.

Men der findes faktisk flere eksempler på biskopper, der var så uheldige at smide deres segl væk, fortæller Michael Andersen, som er forsknings- og samlingschef på Nationalmuseets enhed Middelalder, Renæssance og Numismatik og ekspert i seglstamper.

– Roskildebiskoppen Peder Jensen Lodehats fornemme sølvseglstampe blev fundet på en mark ved Hvalsø på Midtsjælland. Hvad lavede den mon der? Det får vi nok aldrig at vide, men det kan være samme historie: At den simpelthen er røget ud af hans lomme, siger han.

Fundet af ærkebiskop Karls personlige segl er noget af en nyhed, for man vidste faktisk ikke, at det eksisterede, før det dukkede op af jorden i marts:

– Det er ikke bevaret fra aftryk fra seglet i arkiverne, og vi har derfor ikke kendt til det før nu. Så det er nyt og sjældent. Vi har ikke særlig mange ”bispeseglstamper” i vores samlinger, siger han.

Tidligere mente man, at segl var forbeholdt de få, men den store interesse for metaldetektorer har fået forskerne til at ændre mening, fortæller Michael Andersen:

– Det viser sig simpelthen, at seglstamper ikke er så usædvanlige, som vi troede engang. Det er noget af det, vi lærer i disse år, i kraft af de mange metaldetektorfund. Så der har de dygtige amatørarkæologer gjort os meget klogere, siger han.