Amalienborg afspærret efter fund af mistænkelig taske

En taske, der var efterladt ved Estlands ambassade, viste sig at indeholde personlige effekter.

Et område omkring Amalienborg var afspærret i en times tid efter fundet af en mistænkelig taske ved Estlands ambassade. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Området omkring Amalienborg var fredag eftermiddag afspærret i en times tid efter fundet af en mistænkelig taske.

Tasken blev fundet foran Estlands ambassade i Frederiksgade mellem Marmorkirken og Amalienborg, oplyser vagtchef Michael Andersen.

Politiet tilkaldte både en bombehund og hærens ammunitionsryddere for at undersøge tasken nærmere.

Men efter en lille time kunne alarmen afblæses og afspærringen ophæves. Tasken viste sig at indeholde personlige effekter, skriver politiet på Twitter.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS