Alt for mange patienter med sukkersyge ved ikke at de risikerer at blive ramt af livsfarlig sygdom

Op mod 100.000 danskere lever i uvidenhed.

Lider du af diabetes bør du vide, at du risikerer at blive ramt af en anden sygdom også. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lider man af type 2 diabetes er man en blandt mere end 200.000 danskere ramt af sygdommen (ifølge Diabetesforeningen, og nu fortæller TV2 Nord, at en stor del af dem, ramt af type 2 diabetes, er uvidende om, at der med sygdommen følger risiko for farlige følevirkninger.

TV2 Nord skriver, at en undersøgelse fra den Internationale Diabetes organisation (IDF) viser, at hver tredje adspurgte med type 2 diabetes ikke ved, at der med sygdommen følger en forhøjet risiko for at rø af en hjertekarsygdom.

Står det tal til troende, går der i Danmark mere end 100.000 danskere rundt uden at vide, at det ikke kun er deres sukkersyge, de skal være opmærksomme på.

TV2 Nord har talt med Henrik Nothlev, der siden 2001 har været type 2 diabetiker, og han har været blandt dem, der ikke vidste noget om risikoen for følevirkninger.

Siden, at han opdagede det, har han ændret fokus på det sunde i livet.

– Jeg svømmer og har lige meldt mig ind i et cykelnetværk for at få pulsen op. Op på jernhesten og mere salt og mindre sovs, lyder det fra Henrik Nothlev til TV2 Nord.

Diabetes koster samfundet en del penge

Diabetes koster staten op mod 87 millioner kroner om dagen. Det mener man i hvert fald hos Diabetesforeningen, hvor man har fået tallet udregnet. Årligt ligger prisen for, at diabetes findes i Danmark, på 31,8 milliarder kroner.

Diabetesforeningen skriver, at netop følgesygdomme (herunder hjerteproblemer, synsproblemer og nyreproblemer) er blandt de ting, der koster samfundet penge. Således har hver fjerde diabetes-patient komplicerede følgevirkninger af sygdommen.

Hjertekarsygdomme slår danskere ihjel

Både Diabetes og hjertekarsygdomme rammer så mange danskere, at de kategoriseres som folkesygdomme.

Kort om otte folkesygdomme

Lider mindst én procent af den danske befolkning af en given sygdom, kan denne kategoriseres som værende en folkesygdom. Gennem årene har typer af folkesygdomme ændret sig, i takt med at lægevidenskaben og menneskets levevis har ændret sig.

En sygdom kan altså miste titlen “folkesygdom,” som årene går, men på nuværende tidspunkt findes der alligevel otte sygdomme, der kan kategoriseres som værende folkesygdomme.

De otte sygdomme er: 

  • Diabetes
  • Psykiske lidelser
  • Overfølsomhedssygdomme
  • Osteporose
  • Sygdomme og gener, der rammer led, sener, knogler og muskler; muskel- og skeletsygdomme
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • Hjertekarsygdomme
  • Kræft

Hjertekarsygdomme slår hvert år mere end 12.000 danskere ihjel, og mere end 440.000 lever med en hjertekarsygdom, ifølge Hjerteforeningen.

Powered by Labrador CMS