Alderen trykker ikke: -Jeg husker fint

Hukommelsessvigt er en skuespillers værste mareridt - men Ulf Pilgaard frygter det ikke

Offentliggjort Sidst opdateret

I en alder af 81 år er Ulf Pilgaard fortsat på farten rundt i landet til foredrag, talkshows, og som skuespiller er han aktuel i 'Julemandens Datter 3'.

Selvom han er godt oppe i alderen, så er hukommelsen stadig intakt.

Det modsatte er en skuespillers værste mareridt, for kan man ikke længere huske teksterne, så er det slut i karrieren.

– 7, 9, 13 har jeg aldrig haft problemer med det, så jeg er ikke bange for at gå på scenen, siger Ulf Pilgaard, da Kendte.dk møder ham ved filmpremieren i Imperial Bio.

– Jeg holder foredrag med udgangspunkt i min bog 'Hellere halvgammel end hel død'. Både bog og foredrag har solgt helt vildt, og så laver jeg et talkshow med Lucas Birch, fortæller han.

-Vanvittig hårdt

Sidste år kvittede Ulf Pilgaard Cirkusrevyen.

– Jeg savner det ikke. Det var vanvittigt hårdt at lave revy også fysisk, understreger Pilgaard, der for første gang i 50 år har kunnet holde en rigtig sommerferie med kæresten Annette.

– Det har jeg virkelig nydt, og det går fint med kærligheden, lyder det fra den travle skuespiller, der også medvirker i den nye film 'Nattevagten 2' instrueret af Ole Bornedal, som får premiere om et år.

– Jeg har haft vildt travlt efter cirkusrevyen, siger Ulf, hvis hukommelse stadig er intakt.
– Jeg har haft vildt travlt efter cirkusrevyen, siger Ulf, hvis hukommelse stadig er intakt.
Powered by Labrador CMS