Alarmklokkerne ringer: Optikere laver sygdomstjek

Bittesmå bristede blodkar i øjet har siden sidste forår fået alarmklokkerne til at ringe ekstra højt hos to af landets største optikerkæder.

Nye kameraer og specialtrænede optikere skal screene kundernes øjne for diabetes-følgesygdommen Diabetisk Retinopati. Finder de tegn på sygdommen, sendes man til en øjenlæge for at blive undersøgt og behandlet.

Optikerne har inkluderet screeningen i det sundhedstjek, de længe har tilbudt, hvor kunderne blandt andet tjekkes for grå stær.

Men det bekymrer Diabetesforeningen og Danske Øjenlægers Organisation, at optikere kigger efter diabetesrelaterede sygdomme, også selv om optikerne ikke stiller diagnosen.

Finder de tegn på Diabetisk Retinopati, er det nemlig også et klart tegn på diabetes, siger Diabetesforeningen. Foreningen frygter for kvaliteten af screeningen og optikernes uddannelse.

Samme bekymring kommer fra Danske Øjenlægers Organisation.

»Jeg frygter, at en optiker ikke er uddannet godt nok til at foretage screeningen og overbringe nyheden om, at man potentielt har en alvorlig sygdom. Hvis der sidder nogle mennesker hos optikeren, der har noget på øjet, så skal man kunne give dem en lægefaglig rådgivning på stedet. Og det kan optikerne ikke,« siger Jens Andresen, formand i Danske Øjenlægers Organisation.

Falsk tryghed

Chefrådgiver i Diabetesforeningen og professor ved Aarhus Universitet Torsten Lauritzen er bekymret for, at kunderne går hjem med en falsk tryghed. 200.000 danskere anslås at have diabetes uden at vide det.

Men kun en ud af ti har tegn på det i øjnene. Torsten Lauritzen frygter, at de, der går til optikeren og får at vide, at de ikke har diabetesforandringer i øjet, går hjem med en ubegrundet ro i sjælen.

»Jeg er bange for, at hvis man screener mennesker for en diabetisk øjensygdom, så taber man dem på gulvet, som fejlagtigt går hjem og tror, at de er sunde og raske, men som i virkeligheden har en alvorlig sygdom,« siger Torsten Lauritzen og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at optikerne kan uddannes og blive gode nok til at udføre screeningerne. Men dér mener jeg bare ikke, de er lige nu,« siger Torsten Lauritzen.

I de to optikerkæder Profil Optik og Louis Nielsen har man siden foråret tilbudt kunderne at blive screenet for Diabetes Retinopati – en øjensygdom, der kommer i kølvandet på type 2-diabetes, og som viser sig som små blødninger i øjet. Optikerne tager et billede af øjet og lader danske øjenlæger inspicere billederne, hvis der er tegn på sygdommen. Hos Profil Optik har man desuden tilknyttet en nyudviklet software, der analyserer billederne.

Kunderne inddeles i en grøn, gul eller rød kategori alt efter, om der er tegn på den sukkersygerelaterede sygdom. Hvis testen viser rød, bliver kunden henvist til en øjenlæge, der eventuelt stiller en diagnose.

Omfattende kurser

Profil Optik afviser, at deres optikere ikke er godt nok klædt på til at screene. Der er blevet holdt omfattende kurser, hvor øjenlæger har undervist personalet.

Desuden har Profil Optik indkøbt ny software og vil aldrig komme til at skilte med, at de screener for sukkersyge – det er kun følgesygdommen Diabetisk Retinopati, de kigger efter.

»Vi mener bestemt, at kvaliteten er, som den skal være,« siger Britt Bargfeldt, udviklingschef i Profil Optik.

Hun understreger, at optikerne ikke stiller diagnoser. Det er øjenlægens opgave. Optikeren viderebringer vurderingen til kunderne på stedet, ligesom det er dem, der tager billederne.

»Som optikere ser vi det som en helt naturlig del af vores ydelse at lave et sundhedstjek, hvor det er forsvarligt. Nu er der kommet ny teknologi, som gør det muligt også at screene for Diabetisk Retinopati, så vi følger sådan set bare udviklingen.«

Har I nogle kommercielle interesser i at tilbyde sådan et tjek?

»Vi er jo en virksomhed, men tilbyder screeningen som del af vores synsprøve, så den betales ikke særskilt. Vi håber, at vi kan være med til at gøre noget ved de lange ventelister, der er hos øjenlægerne i dag, og dér synes jeg sagtens, at det kan være vores opgave at gå ind og screene,« siger Britt Bargfeldt.

Hos kollegerne i Louis Nielsen er man heller ikke bekymret for kvaliteten af screeningerne.

Ligesom hos Profil Optik samarbejder kæden med øjenlæger, der kigger screeningen igennem, og hos Louis Nielsen ser man det som sin pligt at informere kunderne, hvis de opdager tegn på sygdom.

»Vi har kørt massevis af uddannelseskurser og haft øjenlæger til at undervise. Jeg synes da først, man skulle kritisere os, hvis vi ikke advarede om, at der er tegn på sygdom,« siger Tino Pedersen, kommunikationschef hos Louis Nielsen.

Professor i øjensygdomme og ledende overlæge ved Aarhus Universitet Toke Bek mener, at det med ny teknologi er en naturlig udvikling, der dog ikke er uproblematisk.

»Det centrale er, at der mangler en uddannelse. De er godt på vej, og det skal nok komme. Men når alle optikere lige pludselig skal kunne tilbyde det samme, så synes jeg, det er problematisk,« siger Toke Bek, der har set en del ubegrundede henvisninger til øjenlæger fra optikerne.

»Tanken er jo rigtig – og det er da helt berettiget, at man ikke bare lader det passere, hvis der er tegn på forandringer i øjnene. Men det handler altså om helt basal uddannelse, som ikke alle har endnu,« siger Toke Bek.

Sundhedssociolog ved Syddansk Universitet, Pernille Tanggaard, ser optikernes screeninger som en trend, hvor flere af lægernes opgaver bliver udliciteret.

»Når man lægger den slags alvorlige ting ud til detailorganisationer som en optikerkæde, så synes jeg, det er bekymrende,« siger Pernille Tanggaard.

Selvfølgelig er ny teknologi en stor gevinst for lægevidenskaben, men det er en svær balancegang at udnytte det i detailhandlen, mener hun.

»Når det gælder sundhed og sygdom, så synes jeg, man skal holde fast i, at det sker i et offentligt regi,« siger hun.