Al Pacinos kæreste giver klart svar
Hun tøvede ikke, da hun fik spørgsmålet
Lille Roman Pacino skal ikke presses til at følge i sin verdensberømte fars fodspor.
Det står klart, efter mediet TMZ stødte på Al Pacinos kæreste, 29-årige Noor Alfallah, på gaden i Los Angeles.
Alfallah, som for nylig har født parrets fælles barn, er klar i mælet, da hun bliver spurgt, hvorvidt der er planer om, at sønnen skal spille skuespil, når han bliver ældre.
- Han kan gøre lige, hvad han vil, svarede hun, inden hun steg ind i en bil for at forlade stedet.
Glad for at være mor
Selv om hendes søns far er en filmstjerne, så hersker der altså på nuværende tidspunkt ingen forventning om, at sønnen også skal gå skuespillervejen.
Noor Alfallah havde tydeligvis ikke den store lyst til at fortælle vidt og bredt om sin nye tilværelse som nybagt mor.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun er glad for at være blevet mor, lød det kortfattede svar: "Ja".