Akuttelefon stadig plaget af lange ventetider

Region Hovedstadens akuttelefon er milevidt fra målet om, at 90 procent skal have svar inden tre minutter.

Region Hovedstadens udskældte akuttelefon er fortsat langt fra at være i stand til at hjælpe borgere med brug for hjælp så hurtigt som ønsket. Det fremgår af en ny opgørelse over ventetider på akuttelefonen.

Det såkaldte servicemål for telefonen er, at 90 procent skal komme igennem til en sygeplejerske inden for tre minutter, men i juli lykkedes det kun at yde den service over 23 procent af dem, der ringede.

– Det er meget beklageligt, lyder udmeldingen fra Region Hovedstadens Koncerndirektør, Svend Hartling.

– Akutberedskabet stod med en række praktiske udfordringer med at omlægge arbejdstider, ændre vagtskemaer og afvikle ferie, fortæller han i en pressemeddelelse.

Årsagen til omlægningerne er blandt andet, at akutberedskabet er ramt af opsigelser fra sygeplejersker. Opsigelserne er kommet, efter at de ansattes arbejdstider i maj blev omlagt.

Flere end 10 procent af dem, som ringede 1813 i juli, måtte vente over 21 minutter, før de kom igennem til en sygeplejerske. Halvdelen måtte vente mere end otte minutter og 19 sekunder.

Patienter, som ønsker at tale med en vagtlæge skal ud over ventekøen til den sygeplejerske, som besvarer akutopkaldet, viderestilles til en læge. Det foregår i prioriteret rækkefølge og betyder for de fleste yderligere ventetid.

Hver tiende, som skulle igennem til en læge, måtte i juli vente over 21 minutter ud over den oprindelige ventetid på sygeplejersken, før de fik vagtlægen i røret, oplyser Region Hovedstaden til Ritzau.

Akuttelefonen har siden årsskiftet været udsat for massiv kritik, efter at den afløste den tidligere vagtlægetelefon. Det har blandt andet drejet sig om lange ventetider, men også kvaliteten har været under lup.

Blandt andet har Sundhedsstyrelsen påpeget, at alvorlige tilfælde, såsom meningitis og graviditet uden for livmoren, ikke blev opdaget af akuttelefonens personale.

/ritzau/