Akuttelefon giver stadig ventetid

Syge og tilskadekomne må stadig væbne sig med tålmodighed og regne med ventetid, før de bliver tilset af en læge eller en sygeplejerske, når de søger hjælp på skadestuerne i Region Hovedstaden

To tredjedele af patienterne på skadestuerne i Region Hovedstaden oplever, at der er ventetid, selv om et af hovedformålene med den omstridte 1813-akuttelefon var at imødegå det problem. Det skriver Berlingske.

Det er desuden sparsomt med informationer, og mange af de patienter, som har ondt, oplever, at der ikke bliver taget hånd om deres smerter på skadestuerne.

Det fremgår af en ny undersøgelse af patienternes oplevelser på akutmodtagelserne og -klinikkerne i hovedstadsområdet, som får politikerne til at love forbedringer og skadestuerne til at sætte nye initiativer i gang for at reducere problemerne med ventetider og mangel på smertelindring.

»Vi skal hele tiden arbejde på at få ventetiderne ned, og jeg er sikker på, at det på sigt nok skal blive bedre. Man kan aldrig fuldstændig undgå ventetid, men det må aldrig blive det normale, at man sidder og venter,« siger politisk ordfører Leila Lindén (S), som er medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Hun sætter ikke mindst sin lid til, at forholdene vil blive bedre i takt med, at den udskældte 1813-akutordning kommer til at fungere bedre. Formålet med telefonen er blandt andet at frasortere et stort antal patienter, som ikke har brug for at komme på skadestuerne samt at henvise de syge til de hospitaler, hvor der er den korteste ventetid.

Alligevel er det 67 procent af patienterne, som har deltaget i undersøgelsen, der tilkendegiver, at de har oplevet ventetid, fra de ankom til akutmodtagelsen, til undersøgelsen gik i gang. 79 procent angiver, at de »slet ikke« eller kun »i ringe grad« er blevet tilstrækkeligt informeret om udviklingen i ventetid undervejs, og 61 procent er ikke blevet informeret om den forventede ventetid, da de indfandt sig på skadestuen.

Desuden angiver 41 procent af patienterne, som har ondt, at de enten »slet ikke« eller kun »i ringe grad« fik dækket deres behov for smertelindring, mens de var på akutmodtagelsen.

På en af de største akutmodtagelser, på Herlev Hospital, er det helt op til 79 procent af patienterne, som har oplevet ventetid, mens 47 procent af de smerteplagede patienter angiver, at de ikke har modtaget tilstrækkelig hjælp på det punkt.

»Vi er godt klar over, at vi har en udfordring med ventetiden, og hér arbejder vi hele tiden med tiltag for at nedbringe den ved at optimere patientforløbene. Den manglende smertelindring har vi ikke tidligere fået tilbagemeldinger om, og hér vil vi nu undersøge nærmere, hvad vi kan gøre for at forbedre hjælpen,« siger ledende overlæge på akutmodtagelsen Lisbet Isenberg Ravn.

I forhold til ventetiderne har man blandt andet fra årsskiftet taget fat på at indføre et såkaldt »fast track« for patienter med mindre alvorlige medicinske sygdomme i stil med det system, der findes for patienter med mindre fysiske skader. Der er også ved at blive indført en ordning med en sygeplejerske, som hele tiden er tilstede i venteområdet, og som skal »spotte« de patienter, der har mest brug for behandling og eventuelt har smerter.

Tilsvarende overvejes det at skrive det mere direkte på de infoskærme, der er sat op, at folk skal sige til, hvis de har smerter og får det værre.