Annonce
Aggressiv mand sparkede betjent
En 41-årig mand var så utilfreds med at blive anholdt, at han sparkede en betjent.
Politiet måtte i går ved 12.20-tiden en tur til Borgerservice på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster.
En 41-årig mand med ukendt adresse udviste aggressiv optræden og truende attitude, ligesom hans hund, der stod bundet til en krog i væggen, udviste samme adfærd. Derfor blev den 41-årige mand anholdt.
Annonce
Han syntes imidlertid ikke, at det var i orden at blive anholdt, og betjentene måtte tage godt fat i ham for at få ham ind på bagsædet af patruljebilen. Under denne seance sparkede den 41-årige mand til den ene af betjentene, som blev ramt på sin hånd.
En bekendt til den anholdte mand tog sig af hunden, mens han var en tur på lokalpolitistationen i Nykøbing Falster, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.