Afsoning med fodlænke: Sådan er reglerne

Afsoning med fodlænke er en relativ ny strafform i det danske retssystem, men er ikke desto mindre blevet brugt relativt flittigt de senere år.

• Nu får Bendtner fodlænken på
• Her skal Bendtner afsone sin straf

Især da afsoning med fodlænke blev indført tilbage i midten af 00’erne blev det betegnet som en succes – men i de senere år, er antallet af fodlænkestraffe blev mindsket, hvilket er stik imod hensigten, har dr.dk tidligere skrevet.

– Vi ønsker at få tallet så højt op som muligt, men vi er også nødt til at se på, at det ikke er alle, der er egnede, hvilket vi selvfølgelig også skal have for øje, når vi laver egnethedsvurdering af den dømte, har Gitte Møller Larsen, der er for chef for Koncern Klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen, tidligere udtalt til dr.dk.

Det sker dog stadig, at kriminelle får mulighed for at afsone med fodlænke i stedet for at skulle i “rigtigt” fængsel – det gælder blandt andet for den danske fodboldstjerne, Nicklas Bendter, som i starten af 2019 har fået tildelt den strafform efter at have begået vold med en taxachauffør.

Afsoning med fodlænke har særlige krav

For at få lov til at afsone med fodlænke skal man opfylde en række betingelser.

Man ansøger om at få lov til at få fodlænke på i stedet for at skulle i fængsel gennem Kriminalforsorgen, som tager stilling i de enkelte tilfælde.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke specifikke krav der gælder for en fodlænkestraf.

Maksimum seks måneder

Ifølge Kriminalforsorgen kan afsoning med fodlænke maksimum vare i seks måneder.

Man skal have fodlænken på hele tiden, og der bliver løbende udført kontroller fra Kriminalforsorgen.

Det er ikke tilladt for en person med fodlænke at forlade sit hjem uden forudgående aftale med Kriminalforsorgen.