Afsløring: Stjerne lider af dødelig sygdom

Roberta Black er blevet ramt af ALS

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske sangstjerne Roberta Flack, der storhittede i 1970érne med ørehængere som 'Killing Me Softly With His Song' og 'The First Time Ever I Saw Your Face', er blevet ramt af den uhelbredelige, grusomme og dødelige sygdom ALS.

Det skriver blandt andet Variety

Evnen til at tale er væk

Ifølge mediet har Roberta Flacks manager bekræftet overfor AP, at stjernen ikke længere er i stand til at synge, og at det også kniber med i det hele taget at tale.

Det fremgår ikke, hvornår hun er blevet diagnosticeret med sygdommen eller hvor fremskreden, den er.

Holder sig fortsat aktiv

Ifølge manageren holder Roberta Flack sig dog fortsat aktiv indenfor både musikken og nogle kreative sysler. 

Den tragiske nyhed kommer umiddelbart inden premieren på filmen 'Roberta', der er en dokumentar om stjernens lange liv i rampelyset og musikbranchen.

Roberta Flack er 85 år gammel.  

Roberta Flack.
Roberta Flack.

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)

  • Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en sygdom, som rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv
  • Symptomerne er tiltagende muskelsvind med svaghed i arme og ben, samt synke- og talebesvær
  • Årsagen er i de fleste tilfælde ukendt, men hos 5-10% er sygdommen arvelig
  • Sygdommen er alvorlig. De fleste dør indenfor nogle få år, men de arvelige former har ofte bedre prognose
  • behandling med medicin kan udskyde sygdommen kortvarigt, men ellers er behandlingen lindrende
Kilde: Sundhed.dk
Powered by Labrador CMS