Afslører: Vingegaard siger ja
Jonas Vingegaard skal efter planen køre Vuelta a España, oplyser Jumbo-Visma til TV 2 Sport
Tour de France-vinder Jonas Vingegaard skal sandsynligvis jagte endnu en grand tour-triumf fra slutningen af august.
Danskerens arbejdsgiver, cykelholdet Jumbo-Visma, bekræfter over for TV 2 Sport, at det er planen, at Vingegaard skal køre Vuelta a España.
Det sker efter, at Vingegaard angiveligt har sagt til den spanske avis Marca, at "vi ses i Barcelona til Vueltaen".
Annonce
Skulle hjem og mærke efter
Så tydelig var Vingegaard ikke lørdag, da han blev spurgt ind til sine efterårsplaner. Her lød svaret, at han skulle hjem og mærke efter i sin krop i et par uger, før der ville komme en udmelding.
Vueltaen begynder i Barcelona 26. august.
Annonce
Jonas Vingegaard deltog i den spanske rundtur i 2020, hvor han blev nummer 46.