Afslører: Vi skal giftes

Tv-vært Sara Lygum afslører, at hun skal giftes med sin kæreste, Jonas Kromann-Larsen, til august. Parret mødte hinanden for to år siden i et fly til Mallorca

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

Tv-vært Sara Lygum og lægen Jonas Kromann-Larsen planlægger bryllup til august. Parret ønsker et traditionelt kirkebryllup med familien til stede.

Bryllupsfesten forventes at blive holdt udendørs, hvor Sara håber på solskin og klar himmel. Parret har været sammen i to år efter et møde på en flyrejse.

Selvom parret oprindeligt ønskede at holde deres forlovelse hemmelig, blev nyheden lækket til pressen. De delte deres skuffelse og kærlighedserklæringer på Instagram.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Til sommer ringer kirkeklokkerne, for tv-vært Sara Lygum skal giftes med sin kæreste, lægen Jonas Kromann-Larsen.

Det skriver Billedbladet.

- Vi skal giftes til august, og det føles helt rigtigt, siger en forelsket Sara Lygum til mediet.

Et kirkebryllup

Hun fortæller også, at det bliver et kirkebryllup, hvor familien er inviteret, og at hun håber på sol og en skyfri himmel, da festen holdes udendørs.

Tv-værten er kendt fra TV 2-programmet "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed".

Ville holde det hemmeligt

Sara Lygum og hendes kommende mand har forsøgt at holde nyheden hemmelig. Det skriver de begge på deres Instagram-profiler.

- Vi troede, vi havde en "hemmelighed", men så ringede telefon. En fugl har sunget for pressen. Sangen handler om kærlighed og et JA TAK, skriver ejendomsmægleren i et opslag.

Samme melding kommer fra Jonas Kromann-Larsen.

Sara Lygum er ejendomsmægler og er kendt fra TV 2-programmet "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed", hvor hun er vært. (Arkivfoto).

Mødtes for to år siden

- Så er det vist ikke hemmeligt mere. Elsker dig Sara, altid, skriver han.

Da den 45-årige tv-vært mødte sin kæreste for to år siden, var det som en scene taget ud af en romantisk komedie.

De to mødte hinanden i et fly på vej til Mallorca, hvor de begge skulle holde ferie.

Boede dør om dør

Her sad parret ved siden af hinanden og snakkede hele turen. 

De skulle ovenikøbet bo på det samme hotel og endte ved et tilfælde også med at sidde ved siden af hinanden på flyturen hjem igen.

De har været kærester lige siden.

Powered by Labrador CMS