Afslører: Vi er et par

Morten Hee Andersen danner par med den svenske skuespillerinde Agnes-Felicia Westerlund Rase. Det bekræfter den danske filmstjerne over for Ekstra Bladet

Morten Hee Andersen og Agnes-Felicia Westerlund Rase er blevet kærester. Her ses de til premieren på ''Margrete den første' tilbage i september 2021. (Arkivfoto).
Morten Hee Andersen og Agnes-Felicia Westerlund Rase er blevet kærester. Her ses de til premieren på ""Margrete den første" tilbage i september 2021. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Morten Hee Andersen og Agnes-Felicia Westerlund Rase spillede par i storfilmen "Margrete den første" - og også uden for settet fletter de fingre.

Den 30-årige danske skuespiller er nemlig blevet kærester med sin 28-årige svenske kollega.

Det bekræftede Morten Hee Andersen over for Ekstra Bladet, da parret troppede op hånd i hånd til premieren på gyserfilmen "Speak No Evil" onsdag.

Afstand intet problem

Selv om Agnes-Felicia Westerlund Rase bor i Stockholm, og Morten Hee Andersen bor i Danmark, så er langdistancen ikke nogen større udfordring, lød det samstemmigt fra parret.

- Det er nemt. Der er supergode forbindelser mellem København og Stockholm, sagde Morten Hee Andersen til avisen.

Hårdt spændt for

Parret kommer i hvert fald til at gøre brug af de supergode forbindelser den den kommende tid.

Morten Hee Andersen er nemlig i gang med optagelserne til dramaet "Befrielsen", som finder sted på Fyn.

"Margrete den første", som havde Trine Dyrholm i titelrollen, havde biografpremiere i 2021.

Powered by Labrador CMS