Afslører: Så mange har fået forkert medicin

Antallet af indberettede fejl begået af personalet på bosteder for mennesker med handicap, psykisk sygdom og misbrug er steget fra 17.000 i 2015 til 27.000 sidste år.

Det viser en aktindsigt, som Radio4 har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Samtidig er antallet af fejl i kategorien ’medicinering’ steget fra 15.000 i 2015 til 22.000 i 2019.

Det er i de fleste tilfælde sundhedspersonalet selv, der indberetter fejlene, og der kan blive begået flere fejl, end dem, der bliver indrapporteret.

– Det er langt fra godt nok. Det kan være meget skadeligt at blive fejlmedicineret, og derfor er det et stort problem, at bostederne ikke er bedre til det. Det positive er, at fejlene bliver registreret, siger Knud Aarup, formand for organisationen Bedre Psykiatri, der repræsenterer de pårørende til beboere på bosteder.

I galleriet ovenfor kan du se gode tips til, hvordan du bør opbevare din medicin, så den holder bedst muligt.

Kvinde død

I maj sidste år døde en kvinde på et bosted i Odense som følge af, hvad der formentlig var fejlmedicinering.

De utilsigtede hændelser dækker udover fejlmedicinering også over kategorier som ”infektioner”, ”behandling og pleje” og ”patientuheld – herunder bl.a. fald og brandskader”.

• Akuttelefon: Stop med at ringe
• Spis dig til et stærkere immunforsvar

Antallet af fejl i de tre kategorier er også steget.

Ifølge Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, er 27.000 utilsigtede hændelser og 22.000 medicineringsfejl på et år alt for mange.

– Der er ikke andet at sige end, at det skal der rettes op på, og det kan kun gå for langsomt, siger formand for SIND Knud Kristensen til Radio4.

De enkelte tilfælde af fejlmedicineringer er forskellige og kan veksle mellem, at beboeren på bostedet har fået sine piller en time for sent til, at beboeren har fået forkert eller slet ikke fået medicin.

200 opringninger årligt

Hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital oplever overlæge Søren Bøgevig også problemet. Ifølge ham modtager giftlinjen godt 200 opringninger om året fra personale på bosteder og plejehjem, der ringer og fortæller, at de har fejlmedicineret en beboer.

– De hyppige fejl er, at en patient har fået en anden patients medicin, eller at en patient har fået dobbelt dosis, siger han.

– Vi vurderer, om forgiftningen er harmløs eller farlig. Det kan personalet ofte ikke vurdere, fordi de ikke har særlig medicinsk kendskab og nogen gange slet ikke har sundhedsfarlig baggrund, der doserer medicinen, siger Søren Bøgevig.

De ansatte på sociale botilbud er både sygeplejersker, socialpædagoger og social- og sundhedsmedarbejdere.

Ifølge SIND og Bedre Psykiatri skyldes det stigende fejl manglende uddannelse hos personalet og manglende ressourcer, men stigningen kan også skyldes, at flere er begyndt at indberette fejl, en stærk patientsikkerhedskultur og antallet af patienter og patientkontakter.

To løsninger

Knud Aarup fra Bedre Psykiatri peger på to løsninger på problemet.

– De sociale tilsyn skal øge opmærksomheden, og så skal personalet blive bedre uddannet til at håndtere medicineringen. Hvis ikke det kan lade sig gøre, så skal man sikre, at det kun er dem, der har forstand på medicinering, der giver medicin, siger han til Radio4.

Fagforeningen Socialpædagogernes Landsforbund dækker en stor gruppe af de ansatte på botilbuddene. Her erkender formand Benny Andersen problemet.

– Hvis tallet for utilsigtede hændelser skal ned, skal vi have bedre uddannelse, siger han til Radio4.

Fagforeningen vil have ændret grunduddannelsen, så nye socialpædagoger, der bliver ansat på bosteder, har en bedre forståelse for medicinering. Men hvis det skal realiseres, skal der politisk handling til, siger Benny Andersen.

– Det koster penge, så derfor skal de politikere, der har ansvaret for botilbuddene stille sig i spidsen og lave en målsætning. I sidste ende skal vi huske, at det måske i sidste ende bliver dyrere at lave fejlene, fordi der så bliver behov for en anden type behandling.

Hverken sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, har ønsket at kommentere sagen over for Radio4.