Afslører: Kæmperegning til danske sygehuse

Kernen i velfærdssamfundet har været i fare, og derfor har man brugt milliarder, vurderer Danske Regioner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Landets sygehuse har under coronakrisen købt coronaudstyr for 2,3 milliarder kroner.

Det skriver Berlingske mandag på baggrund af en redegørelse fra forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Det er Region Hovedstaden, der står for at skaffe værnemidler og andet udstyr på vegne af landets regioner.

Det store beløb er blevet brugt på blandt andet mundbind, kitler, handsker og testudstyr. Det har været nødvendigt, fordi kernen i Danmarks velfærdssamfund har været i fare, lyder det fra Danske Regioner.

Sygehuse har købt coronaudstyr for 2,3 milliarder kroner. Foto: Scanpix
Sygehuse har købt coronaudstyr for 2,3 milliarder kroner. Foto: Scanpix

788 millioner kroner er ifølge Berlingske brugt på kitler, mens en kvart milliard kroner er brugt på operationsmasker.

Karin Friis Bach (R), der sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden og er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, anerkender, at det er mange penge. Men det var nødvendigt, lyder det.

– Det er sindssygt mange penge. En kæmperegning. Men ingen vidste, hvor galt det kunne gå, siger hun til Berlingske.

– I starten steg smittetallet voldsomt, og det ville have skabt en enorm utryghed, hvis der ikke havde været udstyr nok til beskytte sundhedspersonale og behandle såvel covid-19 som andre patienter med livstruende sygdomme, siger Karin Friis Bach.

Hård global konkurrence

Med til historien hører, at der har været hård global konkurrence om stort set alle former for covid-19-udstyr, skriver avisen.

Derfor har Danmark måttet handle hurtigt.

I redegørelsen fremgår det, at det har været nødvendigt at bryde udbudsreglerne for at sikre de nødvendige beholdninger af værnemidler og sprit, før det internationale marked løb tør.

Desuden har to embedsmænd i Region Hovedstaden helt usædvanligt fået særlige beføjelser for at sikre, at regionen kunne få de nødvendige værnemidler i hus.

Det er Region Hovedstaden, der på et 10.000 kvadratmeter stort lager opbevarer det udstyr, som hospitaler landet over bruger under coronaepidemien.

Sådan bruger du mundbind

Læs her, hvordan mundbind bruges rigtigt, så smitterisikoen mindskes:

* Mundbind skal leve op til en række krav for at beskytte mod sygdom. Det gør hjemmelavede mundbind højst sandsynligvis ikke, og derfor advarer Sikkerhedsstyrelsen mod hjemmelavede mundbind, som kan give en falsk tryghed.

* Det anbefales at bruge enten medicinske mundbind eller åndedrætsværn, der begge vurderes at beskytte mod både at blive smittet og smitte andre. De kan ofte købes på apoteker og i visse butikker.

* Man bør ikke bruge mundbind eller maske som erstatning for god hygiejne, at holde afstand eller andre tiltag til at forebygge smitte. Det skal ses som et supplement.

* Hvis man vil mindske smitterisikoen, er det mere effektivt at isolere sig selv, holde mindst en meters afstand og holde god hygiejne.

* Når man tager mundbindet på, skal man have rene hænder, og man bør ikke røre for meget ved det undervejs. Find forsiden – det er typisk den farvede side. Mundbindet skal dække næse og mund og sidde tæt.

* Bliver mundbindet vådt eller beskidt, skal det skiftes. Det bør skiftes, hvis der kommer fugtskjolder.

* Hvis det ikke bruges korrekt, kan det øge smitterisikoen, så man smitter sig selv eller andre med det. Det samme gælder, hvis man rører meget ved mundbindet.

* Det anbefales kun at bruge mundbind, der er CE-mærket og har dansk mærkning og vejledning.

* Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med de mundbind og ansigtsmasker, der er sat til salg på det danske marked. Styrelsen har flere gange fundet varer, der ikke lever op til reglerne.

Kilder: Ritzau, Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut.

Lageret, der ligger i Glostrup, modtager normalt mellem 10 og 15 lastbiler med varer dagligt, men siden coronaudbruddet har lageret taget imod 50-60 lastbiler hver dag.

Powered by Labrador CMS