Annonce
Afslører: Filmlegende smittet med coronavirus
Tom Hanks og hans hustru er testet positive for coronavirus under produktionen af en Elvis-film i Australien.
Den amerikanske skuespiller Tom Hanks er smittet med coronavirus. Det oplyser han på Twitter natten til torsdag dansk tid.
Ligeså er hans hustru, skuespiller Rita Wilson, smittet.
Ifølge Hollywood – mediet Deadline er de to blevet smittet, mens de er i Australien i forbindelse med produktionen af instruktør Baz Luhrmanns indtil videre unavngivne film om Elvis Presley for Warners Brothers.
Annonce
I filmen spiller Tom Hanks Elvis’ mangeårige manager Tom Parker.
Tom Hanks skriver i et opslag på Twitter:
Annonce
– Hej alle. Rita og jeg er i Australien. Vi følte os trætte, som om vi var forkølede, og vores kroppe var ømme.
– For at gøre det rigtige, som der er behov for i verden lige nu, blev vi testet for coronavirus. Og vi blev testet positive.