Afslører dødsårsag
Nu er baggrunden for den unge skuespillers pludselige død kommet frem
Sidste søndag blev den blot 28-årige skuespiller Jansen Panettiere fundet død i sin lejlighed.
Han er lillebror til den fem år ældre Hayden Panettiere, der - når ret skal være ret - nok er den mest kendte af de to.
Hun er en af hovedrolleindehaverne i den kommende film "Scream 6".
Havde kendt sygdom
Men lige nu er det eneste Hayden og resten af familien bekymrer sig om, Jansens pludselige død.
I en pressemeddelelse til ABC News har familien oplyst, at Jansen led af kardiomyopati - en sygdom hvor hjertemusklen bliver forstørret.
Sygdommen kan føre til både svækket hjertefunktion og pludselig død.
Tak for støtten
Familien har fået masser af sympatitilkendegivelser og medfølelse i den svære situation.
- Vi sætter pris på støtten og kærligheden, mens vi navigerer igennem det utænkelige tab, siger familien.