Afslører detaljer om sexscene
Joaquin Phoenix blev vred og skred, fortæller filmstjernen
Scarlett Johansson har måttet sande, at sexscener ikke altid er lige nemme at få i kassen.
I et interview i podcasten 'Armchair Expert' fortæller filmstjernen åbent om dengang, hun blev efterladt af sin medspiller, stjerneskuespilleren Joaquin Phoenix, midt under optagelserne af en sexscene.
Joaquin Phoenix kom op i det røde felt, da han skulle optage en meget atypisk sexscene - igen. Pludselig skred han.
- Han (Joaquin Phoenix, red.) var vred. Han havde allerede filmet scenen. Han havde gjort det fysisk, og nu skulle han pludselig stå med i mig i det her underlige form for show, lyder det fra Scharlett Johansson.
-Det var så bizart
I filmen 'Her' forelsker Joaquin Phoenix' rolle sig i Samantha - der ikke er en kvinde men en form for kunstig intelligens i et computer-styresystem - som Scarlett Johansson lagde stemme til.
- Jeg var i den her boks, mens han stirrede på mig. Det var så bizart. Jeg havde det fint, men det havde Joaquin ikke. Han var i så dårligt humør omkring det. Han forlod studiet og efterlod mig alene i boksen, fortæller Scarlett Johansson i podcasten og fortsætter:
- Jeg tænkte: "Jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for, han kommer tilbage", og det gjorde han heldigvis. Han havde bare brug for en pause.