Afslører den sødeste nyhed
Micki Cheng skal være vært på nyt og kreativt program på TV2
Han bagte sig langt ind i danskernes hjerter, da han i 2015 nåede helt til finalen i 'Den Store Bagedyst'.
Nu afslører Micki Cheng overfor Her og Nu, at han snart er aktuel som vært på sit eget TV2-program.
'LEGO Masters' bare med slik
– Det er lidt ligesom ‘LEGO Masters’ bare med slik, hvor nogle børn skal være kreative og bygge noget med slik, fortæller han og forklarer også, at det ikke er hans egen opfindelse, men at han dog har bidraget med input og ideer.
Micki Cheng har i det hele taget haft travlt siden de glade dage i bageteltet.
Sammen med Jenna
Både i flere tv-sammenhænge og som bagebogs-forfatter.
Han gjorde sig også bemærket i 'Vild med dans' i 2021, hvor han sammen med Jenna Bagge var med helt frem til semifinale.
Det fremgår ikke, hvornår det nye program får premiere eller hvilken titel, det får.