Aflyser: Ramt af corona
Rolling Stones er lige nu på turné
Mick Jagger og Rolling Stones aflyser koncert i sidste sekund.
Forsanger Jagger har fået corona.
Det oplyser han på Instagram.
"Jeg er ked af, vi bliver nødt til at udsætte koncerten i Amsterdam. Jeg er desværre netop blevet testet positiv for corona", skriver Mick Jagger i opslaget.
Jagger blev testet positiv, da han ankom til Johan Cruijff Arena før koncerten, der er del af en turné, der skal bringe bandet til 10 lande.
Ny dato
I opslaget, der har fået mange sympati-kommentarer, skriver 78-årige Jagger videre, at der bliver arbejdet på at finde en ny dato.
Ifølge Mirror er næste koncert 17. juni i Bern i Schweiz. Om den også bliver aflyst, vides ikke.
Udover Jagger består Rolling Stones af Keith Richards og Ronnie Wood. Trommeslageren Steve Jordan har afløst Charlie Watts, der døde i august 2021.