Annonce
Ændrer vigtige regler for danske biler
Fra næste år bliver nye sikkerhedssystemer lovpligtige i nye biler. Få en indføring i typerne af sikkerhedsudstyr, der kan øge både komfort og sikkerhed
Se de nye EU-krav for nye biler i galleriet ovenfor.
Motorvejskø så langt øjet rækker, kan allerede på forhånd gøre en træt i hovedet og koblingsfoden.
Men hvis du er en af dem, der har installeret en køkørsels-assistent, kan bilen selv tilpasse farten og afstanden til den forankørende – og spare dig for besværet.
Annonce
En såkaldt Traffic Jam Assist hører til blandt det væld af teknologiske hjælpemidler, der er poppet frem de seneste år for at gøre bilkørslen mere sikker og behagelig.
EU-krav til nye biler
Og fra 2022 gør nye EU-regler det faktisk lovpligtigt i typegodkendelsen, at nye biler skal have installeret blandt andet automatisk nødbremse og vognbaneassistent.
Annonce
– EU’s krav til nye biler skyldes, at man ikke skal overlade det til bilkøberen, om de vil have den sikkerhed eller ej, siger Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM’s medlemsblad Motor.
– Ligesom at sikkerhedsseler er standardudstyr, så bliver det også standard med et advarselssystem med nødbremse, hvis man er ved at bakke ind i en blød trafikant – eksempelvis et lille barn på en trehjulet cykel. Men nogle ting er fortsat op til folk selv, tilføjer han.
Automatisk nødbremse advarer dig
FDM, som er interesseorganisation for bilejere, deler systemerne groft ind i dem, man bruger kortvarigt eller længerevarende.
Systemerne, der bruges kortvarigt, er eksempelvis den automatiske nødbremse.
– Det kan være, når man skal bakke ud fra en parkeringsplads ved et supermarked, og man ikke rigtig kan se, om der kommer nogen. Så kan den advare om, at der kommer personer eller cyklister.
– I byerne er den også god, fordi den bremser for de bløde trafikanter. Man har været meget opmærksom på at lave nogle systemer, der ikke bare skal redde dem, der sidder i bilen, men også samfundet udenfor, siger Søren W. Rasmussen.
Fartpilot holder automatisk afstand
Systemer, der virker i længere tid ad gangen, er eksempelvis den adaptive fartpilot, der selv holder afstand til de forankørende biler.
Man kan også bruge systemer til at fastholde bilen i vognbanen. Det system kaldes vognbaneassistent eller linjevogter, fortæller Lisbeth Sahl, som er seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
– Bilen aflæser vejen, og nærmer den sig stregen, begynder den at regulere tilbage, forklarer hun.
Hun nævner også et system, der registrerer, når du er træt eller ikke er opmærksom på vejen. Her holder et lille kamera i forruden øje med, om dine øjne er åbne – eller om du har kigget lige lovlig lang tid ud af sideruden.
Og det er ikke det eneste, kameraer kan bruges til.
– Man kan også få et lille kamera til forruden, der holder øje med vejskiltene, supplerer Søren W. Rasmussen og fortsætter:
– Man har måske ikke set, at hastighedsbegrænsningen er sat ned, men når bilen registrerer det, kan den advare eller selv sænke farten.
Bilteknologien har stort potentiale
Nogle nye biler kan faktisk kommunikere med hinanden. Det kaldes car-to-car-communication.
– Hvis der er sket noget længere fremme, så får man besked om det. På længere sigt vil det kunne mindske risikoen for ulykker, siger Søren W. Rasmussen.
Der er stort potentiale i de teknologiske assistenter. Men de har stadig begrænsninger, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.
– Man skal være opmærksom på, at det hedder assistenter. Så det er en god hjælp i mange sammenhænge, og det er fantastisk, at verden er på vej i den retning.
– Men som det er nu, er det ikke oppe i et niveau, hvor man kan overlade det 100 procent til dem, slår Lisbeth Sahl fast.
Se de nye EU-krav for nye biler i galleriet ovenfor.
