Ældres sengetøj skal holde i en måned
I sidste uge skrev Berlingske, at kommunalbestyrelsen i Hørsholm ville tage alkoholen fra de af kommunens ældre, der får hjælp til at købe ind.
Samtlige lokale politikere nåede knap at stemme ja, før de trak formuleringen tilbage, men kommunens ældre kan ikke ånde lettet op endnu.
For mens de ældste hørsholmere i 2015 stadig kan få lov til at drikke en Gammel Dansk til deres sildemadder, skal de vente dobbelt så lang tid på at få et rent sæt sengetøj at sove i. Det skriver B.dk.
I kommunens nye kvalitetsstandarder for de ældre står der nemlig, at de skal have skiftet sengetøj en gang om måneden i 2015, mens de fik det skiftet hver 14. dag i 2014. Derudover må de lægge sig lidt mere beskidte i sengen, for i 2015 skal de nøjes med ét brusebad om ugen, hvor de er vant til to. Ifølge kommunens budget giver det en besparelse på omkring 500.000 kroner på rengøring til de ældre i 2015.
»Vi var 19 mennesker, der skulle blive enige om besparelser, og selv om det ikke er nogen god kvalitet, at de ældre kun får skiftet sengetøj hver fjerde uge, valgte vi at spare på sengelinnedskift, fordi vi ikke kunne blive enige om at spare på andre punkter,« siger Thorkild Gruelund (K), der er formand for social- og seniorudvalget i Hørsholm Kommune om beslutningen.
Hørsholm Kommune er i top fem over de kommuner i Danmark, hvor indbyggerne lever længst og tjener mest i gennemsnit. Flere end 25 procent af kommunens borgere er over 65 år, og Thorkild Gruelund tror på, de ældre kan vænne sig til at ligge i det samme sengetøj i længere tid.
»Jeg ville personligt hellere dø med et smil på læben end i et sterilt lokale. Og hvis der er en af de ældre, der kommer til at gøre i bukserne efter ti dage, går der heller ikke tyve dage mere, før det bliver skiftet, bare fordi det er standarden,« siger Thorkild Gruelund.
Det er ikke kun i Hørsholm, at de ældste borgere må give afkald på rengøring, bad og service. I oktober foretog Epinion en rundringning for FOA til de økonomiansvarlige i 70 af landets kommuner, og 54 procent af kommunerne forventede at bruge færre kroner pr. ældre i 2015, blandt andet som følge af effektiviseringer.
Regeringens ældre milliard tikkede i januar ind på kommunekontiene for anden gang, og 37 procent af pengene har kommunerne ifølge Socialministeriet valgt at placere på praktisk hjælp og personlig pleje til de ældre.
Men med 175.000 flere ældre over 65 år siden 2008 er der flere mennesker, der skal dele pengene, og det giver forringelser, forklarer Roger Buch, der er kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Antallet af ældre stiger, men alligevel har de fleste kommuner holdt udgifterne til ældre i ave. Det kan kun ske, hvis antallet af ældre, der får hjemmehjælp, falder, eller hvis kommunerne giver mindre hjemmehjælp til den enkelte. Så selv om der ikke bliver skåret kraftigt ned på økonomien på ældreområdet i kommunerne, betyder det ikke, at den enkelte ikke oplever at få forringet service,« siger han.
På sparekataloget i Bornholms Regionskommune, som kommunens politikere bruger til at vælge besparelser ud fra, er der et forslag om, at ældre på kommunens plejehjem skal nøjes med at komme i bad hver anden uge. Kommunens politikere har valgt at spare på blandt andet tid til tøjvask i stedet for sjældnere bad, men ifølge Roger Buch rykker kommunernes standarder hele tiden mod det dårligere.
»Hvis vi går ti år tilbage, var det ikke ualmindeligt, at de ældre fik rengøring hver uge. Nu er standarden i mange kommuner rengøring hver anden uge, og vi er ved at gå skridtet videre til en standard med rengøring hver tredje uge. Mange kommuner har allerede indført det,« siger Roger Buch og forklarer, hvorfor det ofte er de ældre, der står for skud:
»Det har længe været mere populært at skære ned på de ældre sammenlignet med for eksempel skoleområdet. Det er ikke så overraskende, for skolebørnene og især deres forældre er noget mere højlydte i deres protester, end de ældre er. De råber knapt så højt som andre grupper, hvis man skærer ned,« siger han.
I Hørsholm Kommune er politikerne ikke lige så villige til at øge antallet af sengetøjsskift, som de var villige til at ændre på forbuddet mod at købe alkohol til de ældre, fortæller Thorkild Gruelund:
»Alkoholpolitikken var udgiftsneutral, og det er sengelinnedskiftene ikke. Det ene kan vi lave om ved at træffe en ny beslutning, mens det andet griber ind i økonomien. Men man skal aldrig sige aldrig.«