Ældre Lotto-millionær gav barnebarn en bil
En kvinde i 70'erne blev i september millionær. Pengene bruger hun blandt andet på sin familie.
På vej i seng kommer en kvinde i 70’erne fra Høje Taastrup Kommune i tanke om, at hun vist ikke havde fået tjekket Lotto-tallene.
Og det var godt, hun gjorde det.
Artiklen fortsætter efter videoen
For da viste det sig, at hun havde vundet. Med et var hun blevet 6.010.675 kroner rigere, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Penge, som hun fortrinsvist har brugt på sin familie, og det glæder hende meget.
Bekymret for helbredet
Da kvinden tjekkede tallene, som hun har spillet på igennem 30 år og derfor kan huske udenad, kunne hun hurtigt konstatere, at de første fire tal var rigtige.
Men det stoppede ikke der, der kom flere og flere.
På et tidspunkt frygtede kvinden for, at hendes dårlige hjerte ikke kunne følge med, men det kunne det heldigvis. Også da hun fandt ud af, at hun var blevet seks millioner kroner rigere.
Gav børnene besked
Hun fattede telefonen og gav alle sine børn et kald for at dele den gode nyhed.
Men det er bare Lotto-millionerne, der har gjort hende rig. Hun var faktisk allerede rig, hvis det stod til hende selv.
– Jeg har altid været en fattig hjemmehjælper og har været alene med børnene. Så der har aldrig været meget overskud på kontoen. Men jeg klarede den og fik det bedste ud af det. Til gengæld er vi et meget tæt forhold i familien, så på den måde har jeg altid følt mig rig, siger hun.
Bil til barnebarnet
Men kvinden fra Høje Taastrup Kommune er nu alligevel beæret over, at hun nu har mulighed for at gøre ting, hun aldrig havde drømt om at kunne.
Hun har blandt andet besluttet, at hendes ældste barnebarn skal foræres en bil, da han er ved at tage kørekort.
Ligeledes har hun givet sin datter og hendes familie, der bor i England, billetter til at komme hjem til jul. Hun har ovenikøbet lejet et luksussommerhus som hele familien skal fejre jul i.
Hun har planer om at give alle sine børn og børnebørn noget.
Ny lejlighed
Pengene er dog også blevet brugt på en ny lejlighed til hende selv, som er tættere på hendes søn og svigerdatter.
Og så har hun da også planer om, at næste køb skal være en komfortstol, da hun bøvler lidt med sine ben.
Selv om hun nu har været millionær i godt en måned, så er det stadig ubegribeligt for hende, at hun har mulighed for at gøre disse ting.