Ældre ægtepar kørte i cirkler 15 timer i streg
Et ældre ægtepar for vild på vej til en campingvognsforhandler.
En tur, der egentlig kun skulle tage 40 minutter, endte med at tage 15 timer for et ældre ægtepar.
Politiet blev opmærksomme på ægteparret, fordi de kørte meget langsomt tidligt mandag morgen.
Det skriver Daily Mail.
En patrulje spottede en bil klokken 04.40, der kørte 40 kilometer i timen og besluttede at holde et vågent øje med bilen.
Efter hvad politiet har omtalt som “verdens langsommeste eftersættelse” fortsatte bilen med det ældre ægtepar i samme tempo.
I en rundkørsel standser patruljen den langsomme bil.
Her bliver de mødt af en 96-årig fører og hans 90-årige kone, der sidder på passagersædet.
En smule forvirret
Patruljen fik hurtigt en opfattelse af, at parret virkede en smule forvirret, og det endte med at give mening, da det ældre ægtepar forklarede deres situation.
De var nemlig på vej mod en forhandler, der solgte campingvogne, som lå knap 32 kilometer fra deres hjem. De var kørt allerede dagen før klokken 14.00.
Men på trods af at det nu var 15 timer senere, så havde parret hverken kunne finde forhandleren eller vejen hjem til deres hus i Knaresborough i North Yorkshire.
Kørekort på hylden
Faktisk fandt patruljen ud af, at parret i forvirring havde kørt rundt i cirkler i så mange timer.
Heldigvis kunne patruljen eskortere det noget trætte og forvirrede ægtepar hjem.
Dog med en formaning om, at det vist var på tide for dem begge at lægge kørekortet på hylden både for deres egen, men også for andre trafikanters sikkerhed.