Advarsel: Salmonella fundet i svinekød
Firma tilbagekalder marinerede skinkeschnitzler på grund af fund af salmonella.
Firmaet Skare Øst Aps har fundet salmonella i nogle af dets marinerede skinkeschnitzler, og de bliver derfor trukket tilbage.
Det drejer sig om skinkeschnitzler, der er panerede med mandel og paprika, der er blevet solgt i Rema 1000-forretninger. Det er firmaet selv, der har opdaget salmonellaen i kødet.
– Hvis schnitzlerne mod forventning ikke varmebehandles/gennemsteges, kan der opstå Salmonella infektion. Symptomer er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast, skriver Fødevarestyrelsen i en advarsel.
Man bør derfor smide schnitzlerne ud eller levere dem tilbage, hvor de er købt.
Det drejer sig om pakker, der er mærket ed føgende datoer:
Produktionsdatoer: 01/11, 03/11, 04/11, 05/11, 06/11, 07/11 og 08/11 2014.
Mindst holdbar til: 10/11, 12/11, 13/11, 14/11, 15/11, 06/11 og 17/11 2014.