Advarsel om salmonella-fund: Disse kyllinge-filetter kan give opkast, feber og mavesmerter
Frosne marinerede kyllingefiletter fra Aldi trækkes tilbage da der er påvist salmonella i et parti
Et parti frosne marinerede kyllingefiletter er blevet trukket tilbage fra dagligvarebutikken Aldi.
Aldi har i forbindelse med deres egenkontrol påvist salmonella i et parti frosset marineret kyllingebrystfilet. Produktet tilbagekaldes derfor.
Det drejer sig om Kyllinge brystfilet, Natur, Mindst holdbar til dato: 4/9-2016, Nettovægt: 500 g, Opbevaring: Frosset, Produceret i: Tyskland.
Kyllingefiletterne er solgt i Aldi-butikker over hele landet.
Du kan blive syg
Hvis kødet ikke gennemsteges, eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella. Symptomerne ved en salmonellainfektion kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.
Fødevarestyrelsenj råder i pressemeddelelsen forbrugere, der har købt kyllingefiletterne til enten at kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.