Advarsel: Kødpålæg trækkes tilbage
Skiveskåren roastbeef trækkes tilbage – risikerer at være en måned for gammel.
Aldi trækker et stort parti skiveskåren Roastbeef tilbage, oplyser Fødevarestyrelsen. Der er tale om roastbeef af mærket Delikato, og kødpålægget trækkes tilbage, fordi det er mærket med en forkert holdbarhedsdato, og derfor risikerer det at være en måned for gammelt, når forbrugerne spiser det.
Halvdelen af partiet, der er mærket med produktionsdato 23. og 25. marts, har en holdbarhedsmærkning til den 20. og 23. maj, selvom produktet kun kan holde sig ind til den 20. april.
– Roastbeefen fejler ikke noget, men hvis den spises senere end 20.04.2015 er der risiko for, at den er for gammel, og at man så kan blive syg på grund af vækst af mikroorganismer i produktet, skriver Fødevarestyrelsen.
Varen er solgt i Aldi-butikker i hele landet.
Man kan enten spise varen inden den 20. april, og ellers bør man levere den tilbage til butikken eller smide den ud.
Den præcise mærkning på varen er som følger:
Delikato skiveskåren roastbeef 70 gram
EAN nr. 25068085
Lot nr. 5079
Produktionsdato: 23.03.2015 og 25.03.2015
Mærket med holdbarhedsdato: 20.05.2015 og 23.05.2015