Advarsel: Køb ikke disse billetter – hvor fristende det end måtte være

Igen advares der mod billet-siden Viagogo.

Billetter købt hos Viagogo kan i værste fald vise sig slet ikke at kunne bruges. KLIK for flere informationer.
Billetter købt hos Viagogo kan i værste fald vise sig slet ikke at kunne bruges. KLIK for flere informationer.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der advares mod falske billetter til Eminem – eller i hvert fald endagsbilletter til Roskilde Festival til overpris.

Eminem på Roskilde Festival.

Man skulle tro, at det var netop det, mange danskere har ventet på. I hvert fald var det knapt annonceret, før billetterne til den dag, hvor stjernen går på scenen – 4. juli – hurtigt forsvandt.

Der er dog håb for de, der ikke nåede det; nemlig at købe billetter til overpris på siden Viagogo.

Det er dog ikke en god ide. I hvert fald advares der nu – eller igen, fristes man til at sige – mod netop siden Viagogo og deres tendens til at sælge billetter til overpris. Det er nemlig ikke lovligt i Danmark.

Ekstra Bladet har tjekket priserne på siden, og her var de på et tidspunkt prissat til hele 1891 kroner mod normalprisen på 1075 kroner.

Da Newsbreak.dk går ind på siden er priserne for billetterne til omtalte dato på knap 1500 kroner per styk.

Og det er – som skrevet – ikke første gang, der er fokus på siden Viagogo.

“Viagogo er en global online platform for live sport, musik og underholdningsbilletter. Viagogo har til formål at give billetkøbere det bredest mulige udvalg af billetter til arrangementer over hele verden, og hjælper billetsælgere fra personer med en ekstra billet til store multinationale arrangører nå et globalt publikum”.

Den tekst bliver du mødt af, hvis du går ind på netop Viagogo.dk og klikker på fanen ‘om’.

Men er siden et problem, og bør det afholde dig fra at købe billetterne derinde?

Mange henvendelser

Spørger man Forbrugerrådet Tænk, er svaret på det spørgsmål klart ‘ja’.

Lov om videresalg af billetter

§ 1. Billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark må ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne oprindelig er erhvervet for, medmindre der foreligger en aftale med arrangøren.

Stk. 2. Det beløb, som en billet oprindelig er erhvervet for, kan foruden selve billetprisen omfatte eventuelle administrationsgebyrer. Herudover kan andre udgifter forbundet med erhvervelsen inkluderes i videresalgsprisen.

§ 2. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kilde: Retsinformation

– Hos Forbrugerrådet Tænks rådgivning har vi det seneste år haft en del henvendelser fra forbrugere, der efter at have handlet med Viagogo har følt sig snydt. Vores klare anbefaling, på baggrund af de henvendelser vi har fået, og det vi hører fra andre organisationer rundt om i Europa, er derfor, at man lader være med at benytte sig af siden, har juridisk konsulent Paula Brammann tidligere udtalt.

Problemet med Viagogo er, at hjemmesiden er registreret i Schweiz og dermed ligger uden for de danske myndigheders rækkevidde.

Det betyder, at skulle du blive snydt, har du ikke mulighed for at få hjælp hos Forbrugerklagenævnet eller andre instanser.

– Forbrugerklagenævnet, som normalt ville behandle denne type sager for danske forbrugere, har på grund af etableringskravet ikke mulighed for at behandle danske forbrugeres klager over Viagogo, idet nævnet kun kan behandle klagesager over virksomheder, der er etableret i Danmark, sagde Paula Bramman.

Kan ikke hjælpe

Det billede kan man kun bekræfte hos Forbruger Europa, der heller ikke har mulighed for at hjælpe danske forbrugere.

– I Schweiz har vi med et land at gøre, der på dette område ikke indgår i EU-samarbejdet, og det betyder, at vi i Forbruger Europa-netværket ikke har mulighed for at hjælpe forbrugerne. Og det er frustrerende, har Lars Arent, der er leder hos Forbruger Europa., udtalt.

Er Viagogo svindel?
Både Paula Brammann og Lars Arent råder derfor forbrugerne til at tænke sig godt om, inden de køber billetter til overpris via Viagogo. Er du først blevet snydt, er der ikke megen hjælp at hente.

Flere anmeldelser

Viagogo er flere gange blevet politianmeldt af danske festivaler og billetbureauer, og problemet med hjemmesiden har også været et tema i retsudvalget på Christiansborg.

Senest fik flere fodboldfans annulleret de billetter, de havde købt på Viagogo til landskampen mellem Danmark og Irland, fordi DBU ønsker at slå hårdt ned på problemet.

Hos Center for Klageløsning, der ligger under Nævnenes Hus, har man siden 2015 modtaget i omegnen af 15 klager over Viagogo.

Her går de fleste klager på, at billetterne bliver solgt til overpris, eller at billetten pludselig bliver dyrere ved betalingen. Men ifølge Paula Brammann er det også et kendt problem, at købte billetter viser sig at være ubrugelige.

– Vi er blevet kontaktet af en række forbrugere, som har købt dyre billetter, der senere har vist sig at være ugyldige. Da forbrugerne forsøgte at bruge billetterne, viste de sig ikke at virke i indgangen, siger hun.

På forbrugersiden Trustpilot er der imidlertid i skrivende stund hundreder af kommentarer omkring Viagogo. Og de peger ikke pilen opad. Tværtimod.

Viagogo

§ 1. Billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark må ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb, end billetterne oprindelig er erhvervet for, medmindre der foreligger en aftale med arrangøren.

Stk. 2. Det beløb, som en billet oprindelig er erhvervet for, kan foruden selve billetprisen omfatte eventuelle administrationsgebyrer. Herudover kan andre udgifter forbundet med erhvervelsen inkluderes i videresalgsprisen.

§ 2. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kilde: Retsinformation

Newsbreak.dk forsøgte i november 2017 at få en kommentar fra Viagogo, men folkene bag er aldrig vendt tilbage.

Kilder: Viagogo, Forbrugerrådet Tænk, Forbruger Europa.

Powered by Labrador CMS