Advarsel: Klik ikke på dette link – det kan bliver rigtigt dyrt

Ransomware. Det er ordet for de filer, der kan kryptere alt på din computer og simpelthen tage den og dens indhold som gidsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Newsbreak.dk fortæller løbende om svindelmails- og sms’er i omløb. Nu er den gal igen – denne gang med såkaldt ransomware.

Ransomware er en betegnelse for, hvordan svindlerne kan låse alle dine filer på computeren.

I galleriet over artiklen har vi samlet et antal forskellige eksempler på, hvordan sådanne mails kan se ud. Og husk, det vigtige er, du altså aldrig må klikke på linket – for så er det for sent.

Sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group er et af de firmaer, der advarer mod sådanne mail.

Her forklarer man, at svindlerne simpelthen krypterer dine filer på computeren. På den måde, har de altså lukket for din adgang til familiebilleder, og hvad du ellers har af personlige ting på din computer.

– Den indeholder altså det, der hedder ransomware, der går ind og låser for alle dine filer på computeren. Alt bliver simpelthen “kidnappet”, og så dukker der en tekstfil op, hvor det fremgår, at du skal betale en løsesum til de kriminelle bagmænd, har Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert ved CSIS, tidligere sagt til Newsbreak.dk.

Det specielle ved denne slags svindel-mails er ifølge Peter Kruse, at de snildt kan omgå antivirus-programmer, og det får folk til fejlagtigt at tro, de er i sikkerhed for denne slags kriminalitet.

Husk back up

– Det eneste, man kan gøre for at sikre sig, er at tage back up af sine data. Man skal aldrig betale løsesummen til de kriminelle. Det kaster bare brænde på et i forvejen meget stort bål, siger han.

Ifølge sikkerhedsfirmaet tilbyder svindlerne altså, at man kan købe en dekrypteringskode, så der igen er adgang til filerne.

Bitcoin er ofte den betalingsmåde, svindlerne foretrækker – og i omegnen af en halv Bitcoin, hvilket er cirka 2000 kroner. Betaling i Bitcoin foregår uden nogen form for mellemmænd som banker eller andre, der kan overvåge betalingerne. Derudover er det også en krypteret betalingsform, så alt i alt gør det det noget sværere at identificere svindlerne.

Også firmaer er ramt af ransomware

En ting er, at privatpersoner bliver ramt af ransomware. Et andet er, når en virksomhed gør det. Her kan man kun gisne om, hvilke oplysninger, der kan ligge på sådanne computere – både om firmaers forretningshemmeligheder og ansattes personfølsomme oplysninger.

Mailsvindel kaldes også for phishing. Det kan du læse mere om hos Nets

Powered by Labrador CMS