Advarsel: Du kan få Roskildesyge af denne fødevare
Fødevarestyrelsen advarer atter mod Roskildesyge.
Det er kun knapt et døgn siden, Newsbreak.dk kunne fortælle om faren ved at spise en bestemt fødevare.
Nu er den gal igen med fare for Roskildesyge – og endda i samme fødevare.
Diarre, opkast og kvalme
Ifølge Fødevarestyrelsen vil smitte med Roskildesyge-virus – også kaldet Norovirus – give følgende symptomer: Opkast, kvalme og diarre. De optræder typisk et til to døgn efter, at man er blevet smittet, og varigheden af symptomerne er typisk et til tre døgn.
Også denne gang handler det om frosne jordbær – dog af mærket “Dit Valg”.
Har du valgt disse skal du altså passe rigtig godt på. Hvis bærrene ikke varmebehandles, som angivet på emballagen, så virus dræbes, kan du altså smittes med den frygtede sygdom.
Pakkerne har en nettovægt: 400 g og er derudover mærket med:
Pakket: 06.10.2016
Bedst før dato: 06.04.2018
Lot nummer: L 16280
EAN stregkode: 7340011459514
Pakket i: Polen
Det er Coop, der kalder disse jordbær tilbage og de er solgt i hele landet i følgende butikker:
Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´brugsen, Brugsen, Fakta, Fakta Q og Coop.dk/MAD (netbutik).
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til enten at kassere produktet eller levere det tilbage, hvor det er købt.
Jordbærrene omtalt fredag var pakket i Belgien – disse altså i Polen.