Advarsel: Dødsensfarlig bakterie fundet i pastasalat
Listeria er ikke en bakterie, man skal spøge med.
Listeria er helst ikke et ord, man gider høre i samme sætning som pastasalat.
Ikke desto mindre er det netop det, man kan læse i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.
Den advarer nemlig om fund af listeria i en ingrediens i pastasalat.
Det er Dagrofa ApS, der tilbagekalder Gestus Pasta med laks, da ‘der er påvist listeria i varmrøget laks, der indgår som ingrediens i pastasalaten’.
Listeria
- Listeria er en miljøbakterie og kan gemme sig i produktionsmiljøer i fødevarevirksomheder. Listeria kan være et problem i fødevarer med lang holdbarhed ved køletemperatur.
- Listeria i en fødevare er ofte tegn på, at varen ikke har været varmet nok op, så de naturlige listeriabakterier har overlevet. Listeriabakterier dør ved en varmebehandling til 75 °C.
- Listeria kan også være tilført en fødevare efter varmebehandling, hvis der er listeria i produktionsmiljøet, fx i slicemaskinen. Det er set for fx koldrøget fisk og gravad fisk, kødpålæg og færdigretter.
- Listeria er meget robust. Den tåler udtørring og høje saltkoncentrationer, og er derfor svær at komme af med.
- En infektion med madbakterien Listeria monocytogenes kan give sygdommen listeriose. Listeriose er forholdsvis sjælden sammenlignet med fx salmonellose fra salmonella. Til gengæld er listeriose en meget alvorlig og livstruende sygdom.
- Normalt bliver ca. 50 personer syge af listeria om året, når der ikke er større sygdomsudbrud. I 2014 var der fx 92 syge, hvoraf de 41 skyldtes et større sygdomsudbrud fra rullepølse.
- Hvis du er sund og rask og bliver smittet med listeria, bliver du sjældent alvorlig syg af listeria, men du kan få kortvarig diarré eller influenzalignende symptomer. Disse sygdomstilfælde bliver oftest ikke talt med i statistikkerne over sygdom.
- Hvis du har nedsat immunforsvar, fordi du er alvorligt syg og/eller tager medicin, der dæmper immunforsvaret, har du risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og meningitis. Dødeligheden blandt patienter med alvorlige symptomer er ca. 25 %.
- Er du gravid, er der risiko for, at du kan smitte det ufødte barn. Det kan føre til abort/dødfødsel eller fødsel af et barn med blodforgiftning og/eller meningitis. Du bliver sjældent selv syg af listeria.
- Symptomerne på sygdom kan vise sig fra få dage efter, at man er blevet smittet og helt op til to måneder efter. De fleste bliver syge efter 2-3 uger.
- Kontakt din læge, hvis du har mistanke om at være smittet med listeria.
Kilde: Fødevarestyrelsen
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Salaten har en nettovægt på 360 gram og gælder for alle datoer i perioden fra 15.11.2018 til og med 28.11.2018 – EAN: 5701410387693
Pastasalaten er solgt i: Meny, Spar, Løvbjerg og Min Købmand.
Manglende opvarmning
Listeria i en fødevare er ofte tegn på, at varen ikke har været varmet nok op, så de naturlige listeriabakterier har overlevet. Listeriabakterier dør ved en varmebehandling til 75 °C.
Bakterien kan også være tilført en fødevare efter varmebehandling, hvis der er listeria i produktionsmiljøet, for eksempel i slicemaskinen.
Den er meget robust. Den tåler udtørring og høje saltkoncentrationer, og er derfor svær at komme af med.
Du kan læse mere om listeria på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Newsbreak.dk har været i kontakt med Dagrofa Aps. Her forsøger man at finde ud af, hvordan det er sket, der kan være kommet listeria i laksen, og hvor mange salater, det drejer sig om.