Advarsel: Dette slik kan være farligt
Ved en fejl er der endt noget forkert i en pakning med mandler - omend det ser rigtigt ud. Men det kan vise sig at være farligt at spise.
Firmaet Scan Choco A/S tilbagekalder et parti mandler på grund af forkert mærkning – der er nemlig noget andet i pakningen. Dette ‘andet’ kan vise sig at være farlig for nogle.
Det lyder måske umiddelbart ikke som det store problem, men i dette tilfælde er der ved en fejl kommet mandler med mælk i pakningen.
Det betyder altså, at er man mælkeallergiker, kan man blive syg af at spise dem.
Det drejer som Easter Øko-mandler mærket som mørk chokolade og kokos. Pakkerne indeholder i altså stedet økologiske mandler med mælkechokolade.
Pakkerne har en nettovægt på 110 gram og er påstemplet bedst før dato: 07/12/2017.
Mandlerne i er solgt i Irma butikker og udvalgte Coop butikker over hele landet.
Har du købt de omtalte mandler, skal du enten kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få en kommentar fra Scan Choco.