Advarsel: Denne plante kan dræbe den danske natur

Den er nu egentlig ganske pæn, når den blomstrer. Rynket rose hedder den, men de fleste af os genkender den nok for de hyben, der hænger under de fine blomster. Og hvis du har din gang ved de danske kyster, har du måske lagt mærke til, at Rynket rose kun er blevet mere dominerende i det danske landskab hen over de seneste år. Og det er et stort problem. Spørger man fagfolk, er det faktisk et problem, vi som danskere bør tage langt mere alvorligt, end vi gør i dag.

– Rosen er blevet et problem, fordi den har fået lov til at stå i så lang tid, at den virkelig kan sprede sig. Og hvis vi ikke gør noget, så overtager den simpelthen den danske natur. Så får vi store flader med kun den ene art. Hugorm og markfirben vil miste deres plads. De har brug for åbne sandfalder for at finde føde, og en åben sandflade er et sandt spirebed for sådan en rose, fortæller Kristian Rønnow. Han er Skov- og Landskabsingeniør ved Thisted Kommune, hvor man har igangsat et større projekt, der en gang for alle skal komme den irriterende rose til livs. Men det er ikke let. Og det er et problem, vi selv er skyld i.

Historien om rosen, der er så god for dig og din nabo og så forfærdelig for landets natur

Rynket rose er ikke oprindeligt fra Danmark. Den kom til landet omkring år 1800, og i de første mange år var det en prydplante. Den var, og er, pæn at se på, men den gjorde ikke det store væsen af sig. Vi havde ikke så meget andet at bruge den til end at kaste beundrende blikke på den, når den stod og gjorde sig til i vores haver. Det ændrede sig i 1950’erne, i takt med  sommerhusområder landet over blev udbygget, og det at tage på ferie ved vandet var noget, vi som samfund begyndte at omfavne med større og større kærlighed.

– Den blev indført som en god læplante. Den dæmmer godt op for sommerhuset, når man gerne vil have et privatliv. Den har let ved at brede sig, og den kommer hurtigt op. Her på vestkysten har vi barske vejrforhold, og de naturlige planter vokser ekstra langsomt i forhold til rosen, fortæller Kristian Rønnow til Newsbreak.dk.

• Danske dræbersnegle havner på EU's dødsliste
• Naturstyrelsen erklærer krig mod hyben

Han forklarer, at det altså handler om, at danskerne i dag bruger planten som læ mod vind og vejr og værn mod nysgerrige naboer, når vi skal beplante området omkring vores sommerhuse. Og selvom planten er genstridig at holde nede, er det muligt, hvis man som sommerhusejer er flittig med græsslåmaskinen. Rosen vil forsøge at sprede sig ind over sommerhusets grund, men her går de fleste ejere jo gerne ofte en tur med græsslåmaskinen. Problemet er bare, at vejret også går den anden vej, og at rosen derfor også bliver spredt væk fra husene. Ud i naturen. Ud over heden.

– Og der er der jo ingen, der kommer med græsslåmaskinen, så problemet har spredt sig, og jo flere år, vi venter, jo større bliver det, siger Kristian Rønnow.

Naturstyrelsens sorte liste

Naturstyrelsen har som konsekvens af rosens indtog af den danske vestkyst indgået et samarbejde med blandt andet Thisted Kommune. Her har man fra kommunens side allieret sig med lokale sommerhusejere om at udrydde den invasive plante i større skala.

– De kontaktede os, og nu forsøger vi os med nogle bekæmpelsesmetoder i Vangså, hvor der er en masse sommerhusgrunde, der ligger i tilknytning til hinanden. Vi vil prøve at grave roserne op og hælde dem i et hul, der bliver dækket med halvanden meter jord. Vi vil på den måde kvæle jordnettet, fortæller Kristian Rønnow til Newsbreak.dk.

Andre metoder involverer også store plastikduge, der skal knuse planterne, fratage dem deres livsvigtige lyskilde – altså solen – og måske endda koge dem i kondens og sommersol. Men det er ikke nok, hvis planten kun bliver bekæmpet fra et lille sommerhusområde på vestkysten, understreger Kristian Rønnow.

På Naturstyrelsens hjemmeside, kan du se en liste, en såkaldt sortliste, over planter, pattedyr, og alt muligt andet, som Naturstyrelsen betragter som værende invasive arter. Listen er lang, men blandt de mere nævneværdige, og kuriøse, medlemmer, kan nævnes:

– Kæmpe-bjørneklo ( Heracleum mantegazzianum )

– Canadagås ( Branta canadensis )

– Vaskebjørn ( Procyon lotor )

Alle skal hade på den lille plante

Nu kunne man måske tro, at problemet kun findes ude på den jyske vestkyst. Og hvad rager det så os andre, der ikke har hvor gang lige netop der? Men det er ikke tilfældet.

– Det er et kæmpeproblem ved vestkysterne, men det er det også i Nordsjælland. Mellem sommerhusene er der store krat, men da de ikke har de store klitområder, hvor det går helt amok, fortæller Kristian Rønnow. Men bare fordi der ikke er et klitområde i dit nabolag, hvor du med egne øjne kan se, hvordan rosen har overtaget pladsen fra de andre planter, skal du altså stadig tage planten meget alvorligt, mener Kristian Rønnow.

– Vi bør stå sammen om at bekæmpe den. Mange af os kommer jo ud til sommerhusene for at få en naturoplevelse, og hvis ikke vi gør noget nu, så har vi ikke andet end de her roser i fremtiden, siger Kristian Rønnow.

Han tror, at folks uvidenhed om rosen blandt andet bunder i, at rosen som sådan ikke er ulovlig at plante, i modsætning til bjørneklo.

– Den er der jo bekæmpelsespåbud på, fordi den er farlig for mennesker. Men det er rosen ikke. Så folk har ikke rigtig fået fat på problemstillingen, siger Kristian Rønnow. Han håber, at flere folk får øjnene op for problemet. Og har du et sommerhus, og vil du være med til at bekæmpe Rynket rose, gør du klogt i at alliere dig med naboerne fra starten.

– Man skal stå sammen om det. Der er ikke meget ved at bekæmpe den på ens egen ejendom, hvis naboen ikke også gør det, siger Kristian Rønnow.

Du kan læse mere om bekæmpelsen af Rynket rose på Naturstyrelsens hjemmeside: Bekæmpelse af Rynket rose.