Advarer om sprøjtegift i krydderi

Levér produktet tilbage til butikken - eller kassér det

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er fundet et for højt indhold af sprøjtegift i spidskommen. 

Derfor tilbagekalder Inter Dairy Food ApS nu Zergil spidskommen. 

Det er pesticidet chlorpyrifos, som der er konstateret et for højt indhold af, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse

Produktet er solgt i specialbutikker på Sjælland.

Kan være sundhedsskadeligt 

En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes, hvis man indtager krydderiet, lyder advarslen.

Det er afgørende, at forbrugerne ikke har et højt indtag af pesticidet igennem længere tid. 

​​​​​Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Produktet kan være sundhedsskadeligt. (Arkivfoto).
Produktet kan være sundhedsskadeligt. (Arkivfoto).
Her ses det produkt, som Fødevarestyrelsen advarer mod at indtage.
Her ses det produkt, som advarer mod at indtage. Fødevarestyrelsen

HVAD ER PESTICIDER?

Pesticider kan bruges til at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod skadedyr/svampeangreb eller påvirke plantens vækst.

Pesticider kaldes også for sprøjtemidler, sprøjtegift eller plantebeskyttelsesmidler.

Da brug af pesticider i produktionen af frugt, grønt og korn er tilladt, er det også muligt at finde pesticidrester i disse fødevarer.

Kilde: Fødevarestyrelsen
Powered by Labrador CMS