Advarer mod ny særlig svindel
Svindlere opfinder en særlig Postnord-betalingsmetode for at lokke kontornummeret ud af dig
Se, hvordan svindelnummeret foregår i galleriet ovenfor.
En kvinde fra Fredericia fik det, der lignede en normal henvendelse gennem DBA (tidl. Den Blå Avis). En person med profilfoto skrev via app’en WhatsApp, om en særlig Legoborg stadig var på lager.
Det var først, da betalingen skulle aftales, at kvinden fattede mistanke. Personen foreslog en særlig Postnord-betalingsmetode, hvor man først skulle sende varen, når betalingen var i hus.
Webadressen var ganske vist “Postnord.dk”.
Der var bare det særlige, at sælgeren af Legoborgen skulle oplyse sit kontornummer. Det ville kvinden ikke, og så blev den sidste tvivl om fusk for øvrigt fjernet. For da hun skrev:
– Jeg tror, jeg hopper fra, fik hun svaret:
– Perfekt. Giv mig så 5-10 minutter, jeg betaler for varen og levering og kontakter dig 😊🙏
Se, hvordan svindelnummeret foregår i galleriet ovenfor.
Groft fupnummer
Hos PostNord har man hørt om dette fupnummer og erkender, at den hører i den grove afdeling, da det ikke er en svindler, der forsøger sig bredt og håber på, om nogen dumper i, men skriver direkte til en person.
Kommunikationsafdelingen oplyser, at PostNord ofte er i kontakt med politiet og anbefaler desuden appen “Mit Digitale Selvforsvar”. En app, der informerer om fup-mails, falske konkurrencer, digital svindel og trusler.
Ellers lyder rådet, at downloade PostNords egen app, hvor man i dette tilfælde ville kunne se, at denne type forsendelse og betaling slet ikke findes.
Helt som kvinde fra Fredericia har bemærket over for Newsbreak.dk, påpeger PostNord også grammatiske fejl i ordlyden både på den falske hjemmeside, men også i den direkte kommunikation.
DBA selv er også opmærksom på fup, og deres kundeservice opdaterer løbende hjemmesiden med aktuelle fusk-sager.
Virksomheden er desuden siden begyndt at skrive til sine brugere og advare mod mod netop dette fupnummer.