Advarer mod klassisk fejl på bilferien

Det kan gå galt på kør selv-ferien, hvis man ikke er opmærksom

Offentliggjort

Mange danskere vælger at tage familiebilen, når de skal køre på ferie mod det sydlige Europa. 

Og ganske fornuftigt er det, at mange vælger at få foretaget et serviceeftersyn af dytten, så de ikke ender med at bryde sammen på tyske autobahn, men en ting glemmer de fleste. 

Mangler klimaanlæg

For selvom et sådant eftersyn er grundigt, så bliver klimaanlægget ikke undersøgt under service. 

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Epicent. 

På overarbejde

– Det er først, når vi er over 20 grader, at klimaanlægget for alvor skal på arbejde, så mens man er i Danmark, tror man, at det kører, som det skal. Når man så kører sydpå om sommeren, opdager man, at det ikke kører ordentligt. Det er en typisk dansker-fejl at komme til at svede i bilen på den bekostning, siger Lasse Pedersen, der er medindehaver af Auto-Partner-værkstedet Taulov Autoværksted.

Bed og at få det tilset

Derfor kan det være nødvendigt, at man tager fat i sin mekaniker og beder om at få sit klimaanlæg tilset. 

Her skal nemlig være tilpas kølemiddel - hvilket man ikke selv kan skifte, lyder det fra Lasse Pedersen. 

Hvert år frem mod sommerferien får mange danskere serviceret bilen, men mange glemmer at få tjekket klimaanlægget, og det lægger nemt en dæmper på den gode feriestemning, når turen går sydpå mod varmere himmelstrøg.

 

Powered by Labrador CMS