Advarer: Få styr på forsikringen først

Når sommerhuset skal udlejes på egen hånd, glemmer nogle at få tjekket forsikringen. Lav også en lejekontrakt, lyder et par af rådene

Danske soldater skal på kurser i Ukraine - Dagens Nyhedsoverblik
Danske soldater skal på kurser i Ukraine - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:05
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Vigtige råd til sommerhusudlejning

Udlejning af sommerhuset kan give ekstra indtægter, men det er vigtigt at tage forholdsregler for at undgå ubehagelige overraskelser. Advokat Jeanette Brauer anbefaler, at man gennemgår huset før og efter udlejning og laver en detaljeret lejekontrakt.

Forsikring er også en vigtig faktor at overveje, da almindelige fritidshusforsikringer ofte ikke dækker skader eller tyveri under udlejning. Anja Lintrup Sørensen fra Forsikring og Pension råder til at kontakte forsikringsselskabet for at sikre den bedst mulige dækning.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Udlejning af sommerhuset kan være en oplagt mulighed for at få ekstra penge ind på kontoen.

Men der kan vente kedelige overraskelser, hvis lejerne ikke efterlader huset i samme stand, som de overtog det.

Derfor er der flere ting, du som udlejer bør have øje for, inden du overdrager nøglerne til lejerne, fortæller advokat Jeanette Brauer, som arbejder med blandt andet lejeret hos advokatfirmaet Sagførerne.

Gennemgå huset 

Hun råder til, at du gennemgår sommerhuset både før og efter udlejningen, så du kan kontrollere, om eventuelle skader skete under udlejningen.

- Jeg har eksempelvis haft klienter, der har skrevet ned, hvad de har af køkkenting, så man hurtigt kan se, om noget er smadret, siger hun.

Du kan også tage billeder af sommerhusets inventar, foreslår hun.

Derudover er det relevant at få lavet en lejekontrakt. Den giver et aftalegrundlag, som sikrer begge parter.

Det kan være relevant at aftale, at lejer skal betale et depositum, som kan komme i spil, hvis der sker småuheld.

Skriv det i kontrakten 

Som udlejer har du desuden mulighed for at nedfælde, hvordan du ønsker, at din ejendom skal bruges.

Et eksempel kan være, hvis sommerhuset er udstyret med en swimmingpool.

- Nogle har en seddel liggende i sommerhuset om, hvordan poolen skal anvendes. Det er godt at få indskrevet i kontrakten, at lejer skal følge de retningslinjer.

- Det kan også være vigtigt, at man aftaler antallet af gæster, så det stemmer overens med, hvor mange gæster sommerhuset er gearet til, siger advokaten.

Røgfrit eller ej 

I kontrakten er det samtidig en fordel at få klargjort, om det er et røgfrit sommerhus, og om dyr er tilladt. Og i så fald, hvor mange udlejer må have med sig.

Nogle glemmer også at få tjekket forsikringen, når de vil udleje sommerhuset på egen hånd, fortæller Anja Lintrup Sørensen, som er chefkonsulent i afdelingen Forsikring og Forebyggelse hos brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Når man udlejer sit sommerhus, skal man være opmærksom på, at en almindelig fritidshusforsikring ikke dækker, hvis lejer for eksempel stjæler eller begår hærværk, siger hun.

- Og selv om man tegner en udvidet dækning, kan der være undtagelser eller begrænsninger. For eksempel vil tyveri af smykker eller kontanter typisk ikke være dækket.

Laver du en lejekontrakt, når du udlejer sommerhuset, kan du her gøre det klart over for lejer, om det er tilladt at ryge i boligen.

FAKTA: En del af lejeindtægten er skattefri

* Ved udlejning af dit sommerhus skal du betale skat af indtægten. Udlejningen er fradragsberettiget, hvilket betyder, at du kan trække et af følgende fradrag fra din indtægt:

* Fast bundfradrag: Ved privat udlejning er de første 13.100 kroner per fritidsbolig i 2025 skattefrie. Udlejer du via udlejningsbureau/platform, der er indberetningspligtig til skat, er de første 47.900 kroner per fritidsbolig i 2025 skattefrie.

* Regnskabsmæssigt fradrag: Her skal du betale skat af lejeindtægten fratrukket dine faktiske udgifter. Lejeindtægten er det samlede beløb, du modtager i leje, inklusive lejers betaling for eksempelvis el, vand og varme.

Kilde: skat.dk.

Forsikringsselskab 

Derfor anbefaler hun, at du tager en snak med forsikringsselskabet om mulighederne for at sikre dig på bedst mulig vis.

Dertil bør du overveje, om værdier, som har særlig betydning eller er meget værdifulde, skal stå fremme eller gemmes væk.

Du kan samtidig aftale med lejer, at vedkommende skal betale et depositum. Det kan nemlig give en sikkerhed, i tilfælde af at et fjernsyn bliver ødelagt, eller der sker andre småuheld.

Hvis du mistænker, at lejer har taget noget, der ikke tilhørte vedkommende, skal du melde det til både politiet og forsikringsselskabet, siger Anja Lintrup Sørensen.

Powered by Labrador CMS