Advarer: Drik den ikke
Læskedrikken indeholder nemlig ikke juice
Hele 5760 kasser af læskedrikken Capri-Sun Wild Cherry tilbagekaldes.
Efter flere klager fra forbrugere, blev en alvorlig fejl nemlig opdaget.
Indholdet i drikken bestod minsandten af rengøringsmiddel frem for juice.
Det oplyser Kraft Heinz, som er virksomheden bag Capri-Sun, ifølge AP.
Forbrugerne havde klaget over, at juicen ikke smagte som den skulle.
Vil fjerne juicen fra hylderne
Virksomheden, der har hovedkontor i Pittsburgh og Chicago, arbejder derfor intenst på at fjerne kasser med varianten Capri-Sun Wild Cherry, som har sidste salgsdato den 25. juni 2023, fra butikshylderne i samarbejde med detailhandlen.
Hvis man har købt Capri-Sun Wild Cherry, opfordres man til at lade være med at drikke juicen og i stedet levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.