Åbner op om skræk-diagnose

- Jeg er ikke sikker på, at det er så værdsat af min kone, lyder det fra den tidligere fodbold-stjerne

Offentliggjort Sidst opdateret

David Beckham har for mange år siden røbet, at han lider af OCD. 

I et klip fra en ny Netflix-dokumentar, som endnu ikke har fået premiere, sætter den tidligere fodboldstjerne ord på, hvordan diagnosen præger hans tilværelse.

- Jeg rengør huset så meget. Jeg er ikke sikker på, at det er så værdsat af min kone, hvis jeg skal være ærlig. Sandheden er, at når alle er gået i seng, går jeg rundt og rydder op. Rengør stearinlysene, sætter al lyset på den rigtige indstilling og sørger for, at alt er ryddeligt, fortæller David Beckham ifølge Daily Mail

- Jeg hader at komme ned om morgenen, og så står der kopper, tallerkener og skåle, fortsætter han.

-Alt skal være i par

Det er ikke første gang, at den tidligere fodboldstjerne åbner op om sin lidelse.

- Jeg har brug for, at alt er i en lige linje eller alt skal være i par. Jeg putter mine Pepsi-dåser i køleskabet, og hvis der er en for meget, putter jeg en af dem i et andet skab, fortæller David Beckham og fortsætter: 

- Før jeg kan slappe af på et hotelværelse, bliver jeg nødt til at flytte alle flyers og bøger i en skuffe. Alt skal være perfekt. 

David Beckham er hårdt ramt af OCD.
David Beckham er hårdt ramt af OCD.
Powered by Labrador CMS