Annonce
AB skubber Vejle under stregen
Det er stadig hårde tider i Vejle, der ikke længere kæmper for overlevelse i bogstaveligste forstand, men nu mere i overført betydning i forhold til livet i 1. division.
Lørdag forpassede Vejle selv chancen for at kravle op i tabellen, da Viborgs oprykningskandidater trak alle tre point med hjem, og da AB søndag slog Fredericia 1-0, betød det, at Vejle må en tur under stregen. AB hentede dermed vigtige point i den skarpe bundstrid i 1. division.
Fem hold ligger med en pointmargin på to, mens Roskilde er nederst med 13 point. Vejle har 15 point, og udover traditionsklubben spiller også Brønshøj, AB, Fredericia og HB Køge alle med i bunden af den næstbedste række.