Aarhus Universitet er ikke længere i top-100

Aarhus Universitet er nu ude af top-100 på QS-listen, der rangerer verdens universiteter. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Aarhus Universitet er rykket ud af det fine selskab på prestigefyldt liste, der rangerer verdens universiteter.

På QS-listen, som den hedder, er Aarhus Universitet nemlig røget ud af Top-100 og er nu placeret som nummer 107 i verden. Det skriver Århus Stiftstidende.
Listen rangerer universiteterne efter nogle forskellige parametre, herunder akademisk omdømme, universiteternes ry i erhvervslivet og antal akademisk ansatte i forhold til studerende. I 2014 lå Aarhus Universitet nummer 96. Topplaceringen var i 2009, hvor universitetet var det 63.-bedste universitet i verden.

For fjerde år i træk er det amerikanske MIT (Massachusetts Institute of Technology), der er nummer et. På de næste pladser kommer Harvard, Cambridge og Stanford, mens Københavns Universitet er bedste dansk placerede på en 69. plads. Aalborg Universitet og Syddansk Universitet er placeret som henholdsvis nummer 356 og 361.

Powered by Labrador CMS