Annonce
Aarhus-gymnasium inddeler indvandrere i egne klasser
Organisationer er oprørte over, at rektoren på Langkær Gymnasium har opdelt elever i klasser efter etnicitet.
Da de nye 1.g-elever på Langkær Gymnasium ved Aarhus mødte ind til første skoledag, blev de ikke kun opdelt efter hvilke fag, de havde valgt.
Gymnasiets nye elever er nemlig også opdelt i klasser efter etnicitet, skriver Jyllands-Posten.
Tiltaget sker i et forsøg på at holde på de få tilbageværende etnisk danske elever. Gymnasiet er angiveligt det første til at opdele elever efter etnicitet, skriver avisen.
Annonce
Ifølge gymnasiets rektor skyldes opdelingen, at andelen af etnisk danske elever på gymnasiet er raslet ned de seneste år.
I 2007 var der 25 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk på gymnasiet. I år er der ifølge Jyllands-Posten 80 procent i den årgang, der lige er startet efter sommerferien.
Her er etnisk danske elever samlet i tre klasser, hvor fordelingen mellem dem og indvandrere og efterkommere er 50-50.
Annonce
De resterende fire klasser på den almene gymnasielinje består udelukkende af indvandrere og efterkommere.
Rektor Yago Bundgaard fra Langkær Gymnasium mener ikke, at der rent juridisk er noget at komme efter ved at fordele efter etnicitet. Han peger på, at det er helt normalt at skele til for eksempel køn, når man laver hold.
– Jeg henholder mig egentlig bare til gymnasiebekendtgørelsen, hvor der står, at det er rektor, der suverænt står for at lave hold- og klassedannelse. Det er det, jeg gør. Det er den mindst ringe af de ideer, jeg har at vælge imellem, siger Yago Bundgaard til Jyllands-Posten.
Hos den internationale tværpolitiske bevægelse SOS mod Racisme er der forargelse over gymnasiets opdelinger.
– Det er rendyrket diskrimination, når man sorterer folk efter, om de er hvide eller brune danskere, siger landsformand Jette Møller.
Advokat Niels-Erik Hansen, der specialiserer sig i sager vedrørende menneskerettigheder, vurderer, at gymnasiets praksis kan være ulovlig. Det samme gør Nanna Krusaa, jurist ved Institut for Menneskerettigheder.
Forsvar: Fem spørgsmål
Her under er fem spørgsmål stillet til rektor Yago Bundgaard.
Spørgsmål: Du siger, at det øger integrationen, når man blander klasser i en 50/50-fordeling. Men hvad får de elever, som går i klasserne uden danske elever, ud af det?
– De fire klasser, hvor der ikke går nogen etnisk danske elever, får det samme gode skoletilbud, som alle andre elever får på skolen. Men det er rigtigt, at det er en mangel, at der ikke er etnisk danske elever i de klasser. Men det er ikke et forhold, som jeg kan gøre så meget ved.
Spørgsmål: Så du anerkender altså, at eleverne i de klasser ikke får det samme ud af elevfordelingen?
– Socialt og integrationsmæssigt får de selvfølgelig ikke det samme ud af det. Alle taber ved det. Det gælder både mine elever i de rene indvandrerklasser, men det gælder også mange af de andre elever, som går på de andre gymnasier rundt omkring i Aarhus, som ikke har tosprogede klassekammerater. Der burde være en mere aktiv fordeling af de tosprogede elever i landets andenstørste by.
Spørgsmål: Så løsningen på Langkaer Gymnasium er altså den mindst ringe løsning?
– Ja, det er det udtryk, jeg plejer at bruge. Hvis jeg spredte dem ud over alle klasser, ville der gå et halvt år, og så var alle klasserne rene indvandrerklasser.
Spørgsmål: Hvad frygter du, der vil ske med udviklingen på gymnasiet, hvis I ikke havde foretaget denne opdeling?
– Jeg kan se, hvad der er sket de andre år. Efter et halvt år ville vi have væsentligt færre etnisk danske elever, end dem vi startede ud med, til trods for at vi gør en massiv indsats.
Spørgsmål: I Jyllands-Posten lyder noget af kritikken, at der er tale om raceopdeling, total apartheid og diskrimination. Hvad siger du til det?
– Jeg synes, det er ude af proportioner. I virkeligheden er hensigten, at vi lige præcis undgår diskrimination, fordi der kan opstå et samspil mellem de forskellige ungdomsgrupper og deres ungdomskultur.
/ritzau/
