A-kasser: Jobreform kan ende som et misfoster

Regeringens forlig med VKO-partierne skal sikre et mere smidigt beskæftigelsessystem. Men flere a-kasser er bekymrede for øget bureaukrati.

Spildte arbejdstimer i bilen på vej til unødvendige treparts-samtaler og bøvl med it-systemer risikerer at spænde ben for de gode intentioner i reformen af beskæftigelsessystemet.

Sådan lyder det fra flere af landets a-kasser, efter regeringen sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti for seks uger siden valgte at fratage a-kasserne en tiltænkt rolle som solo-jobformidler inden for de første seks måneders ledighed til fordel for et samspil med kommunernes jobcentre.

– Vi skal nok levere det, som lovgiverne forventer af os. Men jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, hvor gennemtænkt den her reform er. Der er stor risiko for, at tiden bliver spildt på transport og logistik. Og den holdning tror jeg også, man kan finde hos jobcentrene, siger Michael Valentin, adm. direktør i Akademikernes A-kasse, til Newspaq.

Regeringen lagde i sit oprindelige udspil op til at overlade beskæftigelsesindsatsen til a-kasserne i de første seks måneder. I stedet bliver de nu forpligtet til i samme periode at holde to rådighedssamtaler, mens jobcentrene skal holde seks samtaler – de to af dem sammen med a-kasserne.

Helt konkret betyder det, at medarbejderne i jobcentrene og a-kasserne skal bruge en del af arbejdstiden på at aftale mødetidspunkter og transportere sig til samtalestedet. Samtidig skal de have adgang til at indtaste data om de ledige i den anden parts it-system, hvis ikke udmøntningen af reformen ender med at indebære en fælles it-løsning for de 98 kommunale jobcentre og 26 a-kasser.

– Sådan en laver man jo ikke lige natten over. Og som regel er store it-systemer også kostbare og tidkrævende. Men det er klart, at hvis man kan lave en fælles løsning, så vil det lette belastningen for alle parter, siger Michael Darmer, direktør i FTF-A, til Newspaq.

Hos a-kassen med 130.000 medlemmer sikrer 60 procent af de ledige sig ved egen kraft et job i løbet af de første seks måneders ledighed. Og inden for ni måneder er der tale om 70 procent. Men ifølge forligsteksten skal samtlige ledige nu igennem forløbet med møder i a-kassen og jobcentret.

– De bliver omfattet af de nye bureaukratiske regler. Så man kan sige, at for at gøre noget for de sidste 30 procent her hos os, så generer man de 70 procent, der kommer i beskæftigelse, før de bliver langtidsledige, og de 60 procent, der kommer i beskæftigelse af sig selv, siger Michael Darmer.

Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metal – A-kasse og formand for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, er glad for, at forligspartierne trods alt har valgt opstarte ledighedsforløbene hos a-kasserne, ligesom han roser beslutningen om at give faglærte og ufaglærte ret til seks ugers prioriteret jobrettet uddannelse.

Men han deler sine kollegers bekymring for, at beskæftigelsesreformen kan ende med unødigt administrativt bøvl, hvis det ender med rigide regler for samtaleforløbene. A-kasserne og jobcentrene bør tages med på råd i arbejdet med at udmønte reformen, lyder det fra Torben Poulsen.

– Hvis ikke man inddrager vores ekspertise, kan jeg godt være bekymret for, om man skabt et stort ineffektivt monster, som kommer til at bruge en pokkers masse timer hos a-kasser og jobcentre til ingens verdens nytte, siger han.

Nyhedsbureauet Newspaq har forsøgt at få beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i tale, men hun er i øjeblikket på ferie. Samtlige forligspartiernes arbejdsmarkedsordførere er forsøgt kontaktet.

Newspaq