92-årige Jytte raser over ny bankolov: - Bland jer udenom!

Citathistorie: TV 2 Østjylland 

Nummer 74, 23, 43! Tallene brager ud gennem højtalerne i bankohallen i Randers.

Der er fuld fart på bankospillene hos Randers Banko. Men selvom tempoet er højt, så er 92-årige Jytte Grønkjær fuldstændig med.

- Det er sjovt, ja, jeg slapper helt af, siger Jytte Grønkjær til TV2 Østjylland, da vi fanger hende mellem spillene.

Men måske er det snart slut med banko i hallen. Et nyt lovforslag, som forventes at blive stemt igennem torsdag, betyder, at bankoforeninger rundt i landet går en usikker fremtid i møde.

Stor ærgrelse 

- Det kan betyde, at vi kommer til at lukke Randers Banko, siger Steffen Petersen, der er formand for foreningen.

Og det er til stor ærgrelse og frustration hos medlemmerne ved bordene.

- Det skal de ikke tage fra os. Vi ældre har godt af at komme ud og være sammen med andre, siger Jytte Grønkjær.

Længere nede ad stolerækkerne bakker bankospilleren Lenette Moeskær op og kommer med en bredside til politikerne.

- De ødelægger folks liv. Her sidder mange, hvor det her er deres eneste sociale samvær, siger Lenette Moeskær.

Samtlige partier står bag 

Frustrationen ved bankobordene kommer på baggrund af et lovforslag, der som nævnt forventes at blive stemt igennem torsdag. Samtlige partier i Folketinget stod bag forslaget, der kom frem i marts 2024.

Som reglerne er nu, skal bankoforeninger donere al overskud til velgørende formål, og det er også tilfældet hos Randers Banko.

- Det er frivillige, som driver det her for at kunne skabe et overskud til velgørenhed. Vi tjener ingen penge selv, siger formand Steffen Petersen.

Cirka 80 procent af omsætningen går tilbage til spillerne i form af gevinster. Hele foreningens overskud doneres ifølge Steffen Petersen til eksempelvis boldklubber, hospitalsklovne, Kræftens Bekæmpelse og andre organisationer.

Meget frustrerende 

Men fra det nye år vil kravet til donation til velgørende formål tage udgangspunkt i omsætningen, hvis lovforslaget bliver stemt igennem.

Det betyder, at Randers Banko ifølge deres beregninger skal betale 35 procent af omsætningen til velgørende formål, og med et ønske om at tilbagebetale omkring 80 procent af gevinsterne til spillerne, så går regnskabet ikke op.

- Det kan bare ikke hænge sammen, og det er vi så frustrerede over, siger Steffen Petersen.

Spørgsmål: Kan I ikke bare sætte gevinsterne lidt ned, så der er rum til 35 procent i donation?

- Så kommer folk ikke, og så risikerer vi, at de kan sidde derhjemme uden det sociale samvær og opleve ensomhed, siger Steffen Petersen.

Ikke vejen at gå

Det nikker 92-årige Jytte Grønkjær genkendende til.

- Jeg er selv derhjemme og har ikke børn i byen. Det betyder meget at komme hjemme fra og have det sjovt med andre mennesker, siger hun.

Lenette Moeskær synes heller ikke, at gevinstnedsættelser er vejen at gå.

- Det vil blive al for dyrt at gå til banko. Politikerne tror, at vi spiller for millioner. Vi vinder ikke kæmpe gevinster. De 300-400 kroner, vi vinder, bliver jo også cirka brugt på en aften, siger hun.

Hele årsagen til, at Folketingets partier tidligere på året gik ind i sagen om en ændring af loven omkring banko var, at flere bankoforeninger blev politianmeldt.

I Danmark er der monopol på lotterispil, og da bankoforeningerne spillede banko flere gange om ugen - for bankoens skyld og ikke nødvendigvis for at indsamle til et almennyttigt formål - så kunne det tolkes som et brud på dét monopol.

Almennyttige formål

- Men det skal altså også være til almennyttige formål, og hvis der ikke sker udlodning, er det reelt bare, at man spiller, og så er der store gevinster og ikke nogen penge tilbage. Det er det problem, vi ser, og det er i strid med loven, sagde Anders Dorph, direktør i Spillemyndigheden, til TV2 Østjylland i maj, da han skulle forklare, hvorfor foreningerne var blevet politianmeldt.

Og netop politianmeldelserne er årsagen til, at Anders Kronborg, der er skatteordfører i Socialdemokratiet, er glad for, at der nu er en ny lov på vej.

- Myndighederne har lavet sigtelser, fordi man ikke har overholdt donationskravet. Jeg tror ikke på, at dem, der står for banko rundt omkring, har til hensigt at komme ind og spjælde, siger han.

Forstår det ikke

Formanden for Randers Banko, Steffen Petersen, er også åben over for ny lovgivning.

- Vi er lydhøre over for, at der gerne må strammes op, men det skal foregå sådan, at regnestykket går op, siger han, for ifølge ham er donationskravet blevet for højt.

- Vi forstår ikke, at det er kommet så langt ud. Vi oplever, at politikerne ikke har lyttet ordentlig nok til os, siger Steffen Petersen.

Men Anders Kronborg mener faktisk, at aftaleparterne er kommet frem til et gennemarbejdet resultat. 

- Der er ikke noget i regnestykkerne, som har fået os til at ryste på hånden, siger han.

Der er flere åbninger i lovforslaget til, hvordan Randers Banko kan fortsætte med at eksistere.

Hvis de eksempelvis ikke kan finde 35 procent til velgørende formål, kan de vælge at gå ind på det liberaliserede marked, hvor der ikke er krav om donation til almennyttige formål, men derimod skal en spilafgift så betales af overskuddet.

Vil hjælpe forenningerne 

- Det er langt mere besværligt. Så vil det hele nærmest skulle drives som en virksomhed, og folk står jo for det hele frivilligt, siger Steffen Petersen.

- Det vil også blive dyrere, så ikke alle kan være med.

Ifølge Anders Kronborg er aftaleparterne blevet enige om - med baggrund i den usikkerhed, som kan være i banko-verdenen - at der bliver afsat midler til at hjælpe foreningerne.

- Vi ved, at det er kompliceret, så vi har afsat midler til at lave en stor vejledningskampagne. Og så har vi aftalt, at vi senest et halvt år efter vil evaluere aftalen og se, hvordan det går i "bankoland".

Håber det lykkes

Det vil dog ærgre Lenette Moeskær med et liberaliseret bankospil. Hun kan godt lide tanken om, at det går til et godt formål, når hun går hjem med et lille tab.

- Vi har spil, hvor overskuddet går til en juleaften for dem, der ikke har noget sted at være. Sidste år kom 40 mennesker og dansede om træet. Hvor skal de gå hen, hvis ikke vi støtter dem, siger hun.

Tilbage står de i Randers og håber, at det hele lykkes, og at der også fremover vil være banko i hallen.

- For mange er det her deres liv, afslutter Steffen Petersen fra Randers Banko.

Hvis forslaget bliver omsat til en ny lov, er det planen, at den træder i kraft 21. november. Hele forslagsteksten og tidsplanen for behandling af lovforslaget første, anden og tredje gang kan ses her på Folketingets hjemmeside.