92-årig kvinde død efter mishandling

Nu er en 65-årig kvinde sigtet for drabet.

Denne kvinde er anholdt og sigtet for drabet på en 92-årig kvinde. Vi har dog valgt at sløre navn og ansigt, da kvinden endnu ikke er dømt. Foto: Jacksonville Sheriff’s Office.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 65-årig kvinde er anholdt, sigtet for drab. Det er hun, efter en 92-årig kvinde døde.

Det fremgår af sheriffen i Jacksonvilles Facebook-side.

Tirsdag 3. november reagerede sheriffens folk på et opkald fra et lokalt hospital. Det gik på, at en kvinde var blevet mishandlet.

Efterforskningen ledte til anholdelsen af en 65-årig kvinde, der blev sigtet for grov mishandling af den ældre kvinde.

Hun blev dog løsladt mod kaution.

Imidlertid døde den 92-årige 21. november som følge af sine skader efter overfaldet.

2. december fastslog retsmedicineren i sin rapport, at dødsfaldet skulle karakteriseres som drab.

Herefter blev der udstedt en arrestordre på den 65-årige, der senere blev anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.

Jacksonville ligger i den amerikanske delstat Florida.

Powered by Labrador CMS