88-årig mand sætter ild til levende vaskebjørn: Det var straffen for at spise hans mangoer
Manden hældte benzin ud over dyret og tændte en tændstik.
En 88-årig mand fra Florida er blevet anholdt for efter sigende at have sat ild til en levende vaskebjørn, fordi den spiste hans mangoer.
Manden forklarer, at han var træt af, at dyret spiste hans mangoer, men at han også var bange for at den skulle bide og give ham rabies. Det skriver WSFA 12.
– Jeg er 88 år og det er første gang jeg har været i fængsel. Jeg har aldrig nogensinde tænkt på at slå nogen ihjel, fortæller den 88-årige.
Til trods for det kostede det vaskebjørnen livet at spise den forkerte mango. Manden fangende den nemlig, hældte noget benzin ud over den og tændte så en tændstik.
Et øjeblik senere brændte vaskebjørnen levende. Det var på det tidspunkt, at en nabo ringede efter politiet.
Kaution på 13.000 kroner
Manden, der oprindeligt er fra Jamaica, fortæller at han ikke vidste, at myndighederne kunne komme og aflive dyret. Derfor valgte han at klare problemet selv.
Da politiet kom hjem til manden fredag morgen, skød en betjent dyret for at stoppe dens lidelser.
Manden blev varetægtsfængslet, men blev sluppet løs efter at have betalt kautionen på 13.000 kroner.
Og det virker til, at han bliver nødt til at forklare sine handlinger til nogle meget foruroligede naboer, nu hvor han er på fri fod igen.